Faktas øl

Jeg gik over til Fakta, som ligger lige ved siden af vores hus,
uheldigvis, fordi det bevirker, at vi ret tit går derover og
altid fortryder, fordi varerne er af jævnt dårlig kvalitet,
hvis hylderne i det hele taget er fyldt op. Nogle gange har det
fakta, som ligger tæt ved os (læg mærke til at jeg ikke siger
vores Fakta. Bevar mig vel) mindet mig om de butikker, jeg så
i tv fra Rusland for 20 år siden. Jeg har skrevet en mail om det
til det øverste Fakta og de skrev tilbage, at de godt vidste
det.

Forleden dag hørte jeg en sige, at han godt forstod, at det
kun tog 5 minutter at handle ind i Fakta. Det reklamere de med
og det passer, for mange af varerne mangler på hylderne.

Men øl kan de ikke ødelægge og jeg køber sjældne gange en dåse øl,en af de store, for at sidde stille og tænke over livet eller over
hvor godt øl smager. Men det sidste må man jo ikke sige,
fordi det er bedre at lade være, dvs. med at drikke noget,
der smager godt og hedder øl. Der er sikkert mange
sundhedsapostle, som går rundt og jubler, mens de
tænker, hvor er det godt klaret, at jeg i dette øjeblik
ikke smager en øl og slet ikke lugter af øl. Det gør mig til et godt menneske.

Jeg samlede varerne sammen, mens jeg havde mistanke om at det var et blødt løg i posen med løg, eller en rådden kartoffel i posen med kartofler, om brødet var tørt, mælken sur, smøret harsk.

I Fakta er der tit kø og jeg havde stået i den lidt og der var mange
efter mig, så det gælder om at skynde sig, når man endelig kommer
til. Jeg smed løg,kartofler,mælk, smør og øl på båndet.

Det sidste skulle jeg ikke have gjort. Øllen ramte den skarpe kant ved
siden af båndet. Det kom et lille hul i dåsen, men det havde en
stor virkning, som jeg først ikke forstod. Det vislede kraftigt.
Jeg så på øldåsen og vendte og drejede den for at undersøge
det mærkelige fænomen. Resultatet: øl sprøjtede ud over alle
dem, der stod i køen bag mig.

Se det kunne skabe røre i Fakta-køen. Alle snakkede, nogle
grinte, nogle grinte ikke. Fakta-robot-kasse-pigen kom endda
også med udråb og papir og tog dåsen mens hun ringede på
hjælp flere gange uden at der kom nogen. Flere i køen
fik også papir til at tørre sig, men det kunne man godt
se ikke hjalp, og som jeg sagde til dem: lugten kan I ikke
tørre væk. Pludselig blev alle stille og alt vendte tilbage
til Fakta stemning, dvs ingen må se på hinanden eller tale
med nogen. Det gælder især Fakta-robot-kasse-maskinen.
Også jeg så et andet sted hen mens jeg samlede mine varer
i min indkøbstaske. Jeg turde ikke gå i den anden ende
af butikken og tage en ny dåse.

Min eneste fornøjelse var, at der måske havde været en
sundhedsapostel i køen og nu lugtede af øl og kom hjem
til sin apostelinde og fik rusket lidt op i tilværelsen

Livets kampe

I dag på arbejde stod to kvinder og talte sammen ved kaffemaskinen. Den ene spurgte den anden, som var på min alder, om hun havde det godt, for hun så meget opsvulmet ud i ansigtet. Den anden svarede, at det havde været endnu værre om morgenen. Hun havde været nødt til at tage et koldt, vådt håndklæde og lægge det på sit ansigt i lang tid. Det havde hjulpet lidt. Og jeg siger med tryk på lidt. Men man skal ikke kaste med vand, når man selv bor i en ørken. Når jeg om morgenen og også senere på dagen, ser mig i spejlet, ligner jeg en sværvægtsbokser, som har været gennem altfor mange hårde kampe og ikke har standset karrieren i tide.

Mange gange har jeg ligget ned eller været ude i tovene. De sværeste kampe var dem, hvor flere modstandere var ude efter mig og jeg ikke kunne flygte nogen steder hen. Jeg har nogle gange brugt det våben at give mig til at græde og ryste. Det kom af sig selv. Og det forvirrede fjenderne, så de stod ligesom groggige gorillaer og ikke vidste, hvad de skulle gøre, mens jeg længtes efter en lille pause i ringhjørnet, hvor jeg kunne være lidt mig selv.

Det er ikke kun mennesker, som har været ude efter mig. Det som oftest har fået mig ned at ligge, er trapper både i ind- og udland. Der var en mamortrappe i Tyskland, som kastede mig ned på et marmorgulv, så jeg havde ondt i knæene flere måneder efter.
Det var også en trappe i mit hjem i Vejle, hvor man mindst venter, som ikke kun smed mig men også skrællede min ene ankel af, så jeg ikke kunne gå i flere måneder.

Jeg er begyndt at længes efter den evige pause, hvor jeg må sidde i en krog, som er bestemt til mig, og se på dansende (ikke boksere, men ) engle og hvor der ingen tove er, men en grøn eng, som strækker sig lige så langt som evigheden og hvor kalven og ungløven græsser sammen.

Alting vokser mig over hovedet.

Alting vokser mig over hovedet.
Det gælder bl.a. mine negle.
Lige når jeg har klippet dem, er jeg glad,
men kort tid efter bliver de en plage,
som hænger mig ud af halsen,
fordi de nu igen skal klippes.

Det samme gælder andre ting i mit liv,
bl.a. mit skæg, som vokser under hovedet.
Også dét hænger mig ud af halsen.

Hjælpeløs

Da jeg vandrede over Fakta's parkeringsplads med min indkøbstaske fyldt med varer, så jeg en kvinde køre ind. Jeg så først bilen, så fik jeg øje på kvinden, som var i sin værste alder (over 30). Det var bilen også. Hun havde store rindende bassethund øjne og jeg følte mig som i et dårligt eventyr, men jeg kunne ikke hjælpe hende. Jeg har en ligeså dårlig bil, som altid mangler luft i højre fordæk. Det samme gør jeg, så jeg gik skævt og hjælpeløst fra Fakta.

Glad hund

Jeg købte en øl for at fejre, at jeg lever. Jeg delte den med min kone og min hund, som også kan lide øl. Den blev glad.

Imorges

Kl. 6 stod jeg og vågnede i køkkenet, inden jeg skulle på arbejde, mens jeg tænkte, om det ikke kunne være en god idé at melde sig ind i et munkekloster og slippe for det hele. Men så sagde jeg til mig selv:" Munke skal tidligere op og de har aldrig fri." Måske har de heller ikke en kone.

livslængde

Jeg er 59 år.
Hvis jeg ser på min slægt, har jeg mulighed for at blive 100 år.
Men jeg motionerer ikke. Det giver et minus på 5 år.
Jeg har for højt colestorol tal og gør intet ved det. Det giver et minus på 10 år.
For et år siden begyndte jeg at ryge. Det giver et minus på 30 år, så jeg egentlig skulle være død for 4 år siden.
Jeg har tendens til hjertestop og hår i næsen.
Det ene med det andet. Jeg skulle nok være død inden jeg blev født.

Derfor tager jeg hver dag som en uventet fornøjelse og et uventet besvær.

lille

En dværg er et helt menneske i en lille krop.
Jeg er et helt menneske i en lille sjæl.
Mon det kaldes en psygmæ.

børn og bøger

Jeg så nogle børn gå forbi i dag og tænkte: "Hvor skal de meget igennem. Uddannelse. Job. Ydmygelser. Hvad bliver der af dem? Hvordan kan de være så glade." Da jeg købte ind i Fakta, var der en dreng, som strålende sagde til sin mor: "Jeg har fået en ny danskbog i dag." Og det kan jeg huske fra underskolen og overskolen og overoverskolen. Det var et mirakel at få en ny bog. Hvilken viden åbnede der sig ikke. Måske skulle jeg bare finde nogle nye bøger. Det er på høje tid. Biblioteket har allerede for en uge siden rykket for de bøger jeg lånte.
(Dette indlæg er skrevet til ære for Arne)