To radioudsendelser om døden

Jeg hørte to af udsendelserne "apropos" på DR1 i uge 16

I den første talte ateist om døden, dvs. om sig selv.
Han mente, at troende er umodne og naive.

I den anden talte en præst om døende narkomaner og hivsmittede, som hun sad hos. Præsten virkede på mig meget erfaren både med hensyn til menneskers lykke og ulykke og med hensyn til kraften i Guds ord.

Menighedsråd som arbejdsgiver

Menighedsråd ansætter graver, kirkesanger og organist. Og dem skal menighedsrådet være leder for.
Men menighedsrådsmedlemmer har ingen forudsætninger for at være det. Mange af de love og cirkulære, som handler om folkekirkens ansatte, er så indviklede, at menighedsråds- medlemmer har svært ved at forstå dem.

I en privat virksomhed er en afdelingschef uddannet til at forstå både lovene, som omfatter de ansatte, og uddannet til at håndtere psykologiske problemer, som opstår mellem de ansatte.

Jeg mener, at det er en af grundene til, at der er så dårligt arbejdsmiljø i folkekirken, at menighedsråd ikke har forudsætninger for at lede.

Værre er, at mange menighedsrådsmedlemmer også tror, at de har ansat præsten og er leder for ham.
(fortsættelse følger om grunden til at det er meget vigtigt at præsten ikke er underlagt menighedsrådet)

Biskoppen som leder

En biskop er valgt af både menighedsråd og præster i et stift. Kan han være leder for begge parter. Det mener jeg ikke. Hvis der er problemer i et sogn, må han vælge side. Min erfaring siger mig, at biskoppen står på menighedsrådets side, fordi det er det letteste. En præst kan biskoppen irettesætte, men hvis han gør det med et menighedsråd og de bliver sure, vil det komme i medierne og det vil få uforudsigelige konsekvenser.

Er menighedsråd tegn på demokrati

Nej, det mener jeg ikke. I mange sogne er det få og tit indre misionske famlier som besætter menighedsrådene. Jeg prøver at forklare min mening med et eksempel. I et sogn bor der 1000 ganske almindelige folkekirkelige mennesker. I menighedsrådet sidder måske 4 indremissionske, som tit går i kirke, og 2 socialdemokrater, som aldrig går i kirke. Ved et menigsrådvalg vil en af de indremissionske gerne holde op. Praksis er, at vedkommende finder en anden indremissionsk i sognet og overtaler den person til at stille op. Ved et opstillingsmøde, hvor alle de almindelige folkekirkelige beboere i sognet ikke kommer, bliver den, som har sagt ja, selvfølgelig valgt.

Mon det i øvrigt ikke er svært at få nogen med i menighedsråd. Jeg ville ikke. Jeg har ikke forudsætninger for det: sætte sig ind i love, økonomi, arkitektur, ledelse.