en præst om døende narkomaner

En kvindelig præst fortalte, at hun ofte sad ved narkomaner og hivsmittedes dødsleje. Hun var forbavset over det destruktive gudsbillede, som man af disse døende havde. De følte skyld og skam over deres liv og de mente, at Gud ville straffe dem. De var sikker på at komme i helvede.

Hun fortalte om en ung mand, som havde bedt sygeplejersken om han måtte få vand, så han kunne vaske sine fødder, der var ret snavsede. Sygeplejersker kom med koldt og kogende vand og sagde, at han skulle blande det, så det var behageligt, og hun gik. Da hun lidt efter kom tilbage, så hun, at han hældte det kogende vand direkte over fødderne. Hun blev meget forskrækket, men han forklarede, at han var ved at forberede sig til livet efter døden. Han var sikker på, at det ville blive et gloende helvede.

Den kvindelig præst kunne jo lytte til disse mennesker, som fortalte om deres hårde liv. Hun kunne fortælle, hvad hun havde hørt om Gud, at Gud er uendelig tilgivende, og måske endda særlig over for mennesker, som har tabt alt. Over for Gud skal vi ikke gøre os fortjent til noget. Vi må være som små børn.

Men præsten havde også nogle gange brugt et kort ritual, som er i en præsts ritualbog. Det består først af bøn, som læses højt. Derefter lægger præsten sin hånd på personens hoved og med nogle lidt gammelsdags ord siger præsten: "Så tilsiger dig alle dine synders nådige forladelse i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn" og slutter med Velsignelse:"Fred være med dig.." Der er en mærkelig kraft i det ritual og de ord, som er befriende.