Jeg tror, og jeg kan ikke bevise, at det er sandt, men jeg er overbevist om det. Jeg tror, at alt det som er omkring mig af ting er Guds gaver til os mennesker. Jeg ved, at vi selv har bygget husene, men Gud morer sig over, at vi kunne bruge leret og vores fornuft og hænder til at fremstille mursten.
Gud tænkte: hvorfor kun skabe en blomst. Nej, Gud havde en finger med i spillet, da generne hele tiden sprang, og der opstod milliarder af arter. Formålet var at glæde os. Vi må blive begejstret hver gang vi rundt i verden ser en ny slags blomst eller træ, som vi aldrig har set før. Gud har givet os det, for at vi skal sige, hvor er jorden fantastisk dejlig.
Gud har ikke skabt verden statisk. Jeg tror ikke, at Gud lider hver gang en art uddør eller et sprog ophører. Men Gud vil mangfoldighed og er glad hver gang et nyt ord opstår.
På trods af alt det onde jeg ser også i naturen, tror jeg at verden er Guds gyldne gave til os. Vi har fået det for at bruge det hele og passe på det og glæde os sammen med hinanden.
Jeg tror på Jesus som en, der har et helt specielt forhold til Gud som en søn til sin far, dvs en person, der har arvet meget fra sin far og derfor kan fortælle os om Guds inderste.
Jeg tror, at Jesus har fortalt om Gud for at glæde os, så vi ikke går under i alt det onde, som er inden i os og omkring os. Jesu ord befrier os med Guds tilgivelse. Jesu ord giver os et grundlag at leve på, så vi ikke mister troen på kærligheden på trods af alt.
fredag den 18. april 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar