Fra haven i Hune

Forsvar for den kristne tro

Ateister må meget gerne have deres opfattelse. Det har de fulstændig frihed til.
Men ateisters mening om bibelen, Gud og mennesket inspirerer mig til at fortælle om den kristne tro, som jeg opfatter den.

Ateismen har en forkert opfattelse af bibelen. De mener, at den skal være historisk korrekt. De begivenheder, som bibelen fortæller om, skal være sket, og arkæologisk fund skal stemme overens dermed.

Ateismen har en forkert opfattelse af Gud, som dømmende,
og en forkert opfattelse af Jesus, hans ord og hans undere.
Ateismen har en forkert opfattelse af moral. Jesus gav os ikke moral men tilgivelse.

Ateismen har en forkert opfattelse af mennesket, en urealistisk tro på det gode i mennesket.

Karens buket

To radioudsendelser om døden

Jeg hørte to af udsendelserne "apropos" på DR1 i uge 16

I den første talte ateist om døden, dvs. om sig selv.
Han mente, at troende er umodne og naive.

I den anden talte en præst om døende narkomaner og hivsmittede, som hun sad hos. Præsten virkede på mig meget erfaren både med hensyn til menneskers lykke og ulykke og med hensyn til kraften i Guds ord.

en præst om døende narkomaner

En kvindelig præst fortalte, at hun ofte sad ved narkomaner og hivsmittedes dødsleje. Hun var forbavset over det destruktive gudsbillede, som man af disse døende havde. De følte skyld og skam over deres liv og de mente, at Gud ville straffe dem. De var sikker på at komme i helvede.

Hun fortalte om en ung mand, som havde bedt sygeplejersken om han måtte få vand, så han kunne vaske sine fødder, der var ret snavsede. Sygeplejersker kom med koldt og kogende vand og sagde, at han skulle blande det, så det var behageligt, og hun gik. Da hun lidt efter kom tilbage, så hun, at han hældte det kogende vand direkte over fødderne. Hun blev meget forskrækket, men han forklarede, at han var ved at forberede sig til livet efter døden. Han var sikker på, at det ville blive et gloende helvede.

Den kvindelig præst kunne jo lytte til disse mennesker, som fortalte om deres hårde liv. Hun kunne fortælle, hvad hun havde hørt om Gud, at Gud er uendelig tilgivende, og måske endda særlig over for mennesker, som har tabt alt. Over for Gud skal vi ikke gøre os fortjent til noget. Vi må være som små børn.

Men præsten havde også nogle gange brugt et kort ritual, som er i en præsts ritualbog. Det består først af bøn, som læses højt. Derefter lægger præsten sin hånd på personens hoved og med nogle lidt gammelsdags ord siger præsten: "Så tilsiger dig alle dine synders nådige forladelse i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn" og slutter med Velsignelse:"Fred være med dig.." Der er en mærkelig kraft i det ritual og de ord, som er befriende.

En ateist om døden

Jeg hørte en levende ateist i DR1 radio "Apropos" for et par dage siden. Han mente, at det var naivt og umodent at tro på et liv efter døden.
Det var kun for at få trøst at man troede på Gud.
Og det kunne han ikke, bl.a. fordi hans bror havde sagt, at tsunamien i Thailand var Guds straf. De havde haft en længere diskussion om det.
Men han troede på kærlighed, at hans familie ville trøste ham, når han lå for døden.

Ondt sagt: det var som om han kun talte om sig selv. Tænkte han på svage mennesker, som har haft et dårligt liv, og som ikke har nogen kære, der sidder hos dem. Der forekommer vel et rimeligt antal mennesker, som har svigtet andre og er blevet svigtet, og som ikke kan tro på kærligheden

Ateisten fortalte også, at han ville også gerne dyrke sin livsanskuelse ved at holde ateistiske begravelser,
og en af hans begrundelser var, at han havde været til en indremissionsk begravelse,hvor præsten missionerede til de pårørende til den døde ateist, at de kunne nå at omvende sig og tro, inden de selv skulle dø.

Det forstår jeg godt var en meget ubehagelig oplevelse. Men jeg forstår ikke, at ateisten ud fra en enkel indremissionsk præst kan forkaste hele kristendommen.

Ateisten fortalte i øvrigt også om et traffikuheld, han havde været ude for. En af hans veninder var med i bilen og hun død. Selv var han i overhængende livsfare. Bagefter blev han plaget af skyld. Kunne han have gjort noget, så ulykken ikke var sket. Han følte sig skyld i, at hun døde. Det mente han så ikke, at han var. Han må have ment, at den anden bils chauffør bar hele skylden. Men ateisten talte ikke om, hvordan den person skulle kunne leve og dø med det.

Den kristne tro

Jeg tror, og jeg kan ikke bevise, at det er sandt, men jeg er overbevist om det. Jeg tror, at alt det som er omkring mig af ting er Guds gaver til os mennesker. Jeg ved, at vi selv har bygget husene, men Gud morer sig over, at vi kunne bruge leret og vores fornuft og hænder til at fremstille mursten.

Gud tænkte: hvorfor kun skabe en blomst. Nej, Gud havde en finger med i spillet, da generne hele tiden sprang, og der opstod milliarder af arter. Formålet var at glæde os. Vi må blive begejstret hver gang vi rundt i verden ser en ny slags blomst eller træ, som vi aldrig har set før. Gud har givet os det, for at vi skal sige, hvor er jorden fantastisk dejlig.

Gud har ikke skabt verden statisk. Jeg tror ikke, at Gud lider hver gang en art uddør eller et sprog ophører. Men Gud vil mangfoldighed og er glad hver gang et nyt ord opstår.

På trods af alt det onde jeg ser også i naturen, tror jeg at verden er Guds gyldne gave til os. Vi har fået det for at bruge det hele og passe på det og glæde os sammen med hinanden.

Jeg tror på Jesus som en, der har et helt specielt forhold til Gud som en søn til sin far, dvs en person, der har arvet meget fra sin far og derfor kan fortælle os om Guds inderste.

Jeg tror, at Jesus har fortalt om Gud for at glæde os, så vi ikke går under i alt det onde, som er inden i os og omkring os. Jesu ord befrier os med Guds tilgivelse. Jesu ord giver os et grundlag at leve på, så vi ikke mister troen på kærligheden på trods af alt.

To Websteder med ateisme

Jeg har læst den danske ateist.dk
og her særlig en artikel, som skulle være en overbevisende kritik af bibelen

Jeg har også læst på den norske ateistside.
og her særlig særlig deres beskrivelse af deres livsanskuelse

Bibelen

Ateismen har en forkert opfattelse af bibelen. De tillægger Det gamle Testamente en helt forkert betydning. Den kristne bibel indeholder to bøger. Den første er forudsætningen for den anden.

Men det er indholdet i den Det nye Testamente, som vi kristne tror på. Vi tror ikke på en dømmende gud, men på Guds tilgivelse og vi tror, at Gud har givet os den tilgivelse, for at give den videre til alle vi møder.

Ateisten har et fundamentalistisk syn på Bibelen: der må ikke være noget forkert i bibelen, hvert ord og hvert bogstav skal være korrekt. Ateisten mener, at bibelens værdi formindskes af, at Bibelen er fra forskellige kilder og papirruller.

Jeg har hørt, at Luther, prostantismens igangsætter, talte med en person, som ikke kunne fordrage Johannes åbenbaring sidst i vores bibel. Luther sagde: "Giv mig din bibel." Luther tog bogen og rev hele Johannes åbenbaring ud. Jeg kan virkelig heller stille noget op med Johannes Åbenbaring og den fortæller mig intet om Jesus.

Ateister

Når jeg taler om ateisme er det to websteder, nogle avisartikler og nogle radioudsendelser som jeg taler ud fra. Det er nok for generaliserende, at sige at alle ateister er sådan, men da mit formål egentlig ikke er at beskrive ateismen, men derimod kristendommen, håber jeg på forståelse for min metode. Når jeg derfor senere taler om, hvad ateister livsanskuelse er, ved jeg godt, at jeg ikke kender alle ateister.

På mig virker ateister som fanatiske, dvs deres argumenter er følelsesladede og énøjede. De ser kun det, som de vil se. Jeg føler ikke, at de ser i den retning hvor jeg står; de ser i den stik modsatte retning. En ateist kan f.eks. tale om sin bror, som han engang diskuterede med, som mente, at Tsunamien i Thailand var Guds straf, og det får ateisten til at forkaste Gud, men er det ikke i virkeligheden broderens forkerte opfattelse af Gud, som ateisten forkaster, og under det ligger en masse skjulte følelser, som ateisten har mod sin bror. Deraf kommer det forskuede følelsesladede i ateisternes argumenter. De er blevet forulempet af yderliggående kristne og derfor farer ateisten frem kristendommen med stor voldsomhed.

Bibelen

Ateismen har en forkert opfattelse af bibelen. De tillægger Det gamle Testamente en helt forkert betydning. Den kristne bibel indeholder to bøger. Den første er forudsætningen for den anden.

Men det er indholdet i den Det nye Testamente, som vi kristne tror på. Vi tror ikke på en dømmende gud, men på Guds tilgivelse og vi tror, at Gud har os den tilgivelse, for at give den videre til alle vi møder.