fotomedfjedre

tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

denlitteraerekommentator1

Dette ligner Hitchkock. Han spillede altid med i sine film i en lille birolle. Det samme her. Det er forfatteren, som vi ser oppe på balkonen. Det er en hentydning til et andet postkort (postkortfrahamborg)




tilbage


(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

noteomsygeplejersker

I det følgende og lige fra begyndelse kalder jeg alle kvinder på sygehuset for sygeplejersker. ( Jeg nægter at kalde en mand for en sygeplejerske. Hvordan ville det lyde, hvis man kaldte mandlige præster for præstinder. Nå, tilbage.) Egentlig havde jeg gerne kaldt alle, både mænd og kvinder, for sygehjælpere. Det er vel det de er. Jeg ved, at de har forskellig uddannelse, men på min arbejdsplads, som er en af de bedste og førende i Danmark, har min projektleder ikke en medalje på brystet. På min arbejdsplads betyder fortiden ikke noget, dvs. hvilken alder, køn, uddannelse vi har. Det vigtige er, hvad vi sammen laver nu. Her er alle ideer velkomne fra hvem som helst og der bliver lyttet lige meget til hvem som helst. Hvordan kan vi gøre det bedre. Min projektleder ændrer procedurer næste hver måned. Nu skal vi lige prøve om dette er bedre for at fremme vores proces. Vi er en gruppe, hvor vi kan skifte roller. Projektlederen kan godt påtage sig testopgaver. Programøren kan få en designopgave. Der var også en designer, som påtog sig en programmeringsopgave. Det slap han ikke godt fra.

Vi har kunder siddende i vores gruppe og vi spørger dem hele tiden til råds. Er det sådan I vil have det? Ville de være bedre sådan og sådan. (denraadgivendeingenioer2)




tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

densprogligekommentator2

Ordet sød:
På netten er der en tråd om hvilket tyske ord svarer til det danske sød:
1.
Anyway, jeg brugte ordet "Süss" til at beskrive hende - og blev korrekset af min bekendte fordi det ord er sådan lidt overbærende og antyder, at hun også er lidt naiv. (Hvad damen bestemt ikke er....hun er bare sød).
2.
Men stort set er en oversættelse af det danske ord ”sød” lige så vanskeligt som denne af ”hygge”.
3.
Mit bedste bud er: lieb.
4.
Jeg tænkte også på nett; men jeg synes ikke helt det rammer. Der mangler en smule "hjertelighed". At man er nett eller freundlich kan godt være et resultat af en god opdragelse og en masse selvkontrol. I sød ligger der efter min fornemmelse også en naturlig og umiddelbar væremåde.
5.
”Lieb” kan efter min opfattelse i runesfar’s situation ikke bruges, fordi det beskriver en person, som opfører sig pænt og aldrig strider imod.

Et sted på nettet foreslår følgende oversættelse til engelsk
(~nydelig) cute - She is so cute, he thought
(~nydelig) pretty - What a pretty doll you have there, dear
(~kær, rar) nice - It was nice of you to think of us
(~kær, rar) kind - She is such a kind old lady

Jeg synes det er lidt for harmløse. En som er sød kan godt være frisk og energisk og om sig.

En ordbog skriver
1. Synonymer
elskelig
elskværdig
indtagende
kær
kærlig
mild
nuttet
rar
tiltalende
2. Synonymer
dejlig
fager
liflig
lækker
skøn
sødmefuld
sødmefyldt
yndig
3. Synonymer
artig
flink
ordentlig
velopdragen

Jeg synes ikke at en sød person behøver at være artig. En drilsk spilopmager kan godt være sød.

I en madopskrift på nettet stod:
Hvorfor hedder det egentlig sødmælk, når væsken jo ikke er specielt sød? Forklaringen er den simple, at ordet 'sød' i gamle dage betød 'frisk' eller 'ny'.


tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

denraadgivendeingenioer2

(advarsel: dette indlæg er alvorligt, og hvis du følger linket nederst bliver det endnu mere alvorligt)

Mon sygehuset har ansat en eller flere projektledere, som hele tiden prøver at optimere processen.

Mon sygehuset har ansat personer, som kun bruger deres dag til at gå rundt til patienter og spørge: Kan vi gøre noget bedre. Har du nogle forslag. Lad os straks prøve dem.

Man kunne godt få den mistanke, at alt er så fint på sygehuset (man kan godt se lidt på det matrielle at der spares, men pænt og rent er der alligevel. Sådan ser det ud);
men det halter med forholdet mellem de forskellige grupper, rengøring, assistenter, sygeplejersker, læger. De regner sig for adskilte grupper. De skulle hellere danne teams med en fra hver gruppe eller i hvert fald respekterer hinanden lige højt. Selfølgelig har lægen mest teoretisk viden. Det medfører ikke, at han er den bedste til at lytte og forstå en patient. Måske skulle det være assistenten, som havde samtalen med patienten, mens lægen sad ved siden af og holdt mund. Selv om lægen er stor teoretiker, kan det være, at sygeplejersken har bedre overblik. Skulle de ikke kunne suplere hinanden bedre.

(advarsel: hvis du trykker på linket herunder kan det føre dig så langt væk fra histoien, at du ikke ved hvor du er)

(denraadgivendeingenioer4omibm)


tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

ForklarendeKommentator2

Det er klart at hovedpersonen er hobbyfotograf. Hvis han ser en arm eller ud af vinduet, ser han hvilket foto det kunne være blevet til. Hovedpersonen er betragteren. Derfor er han en god patient, som på engelsk betyder tålmodig

tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

noteommad

Da jeg skal faste anden gang og får besøg af min kone ved middagstid og vi sætter os ud i dagligstuen, hvor madudleveringen er lige ved siden af, spørger hun, hvad det dog er for en forfærdeligt lugt. Jeg siger, at det er middagsmaden. Vi mener også at kunne hører to sygeplejersker tale om suppen kun er bygget op på en suppeterning som hovedingrediens og de ryster på hovedet og sukker.

Det ser ellers så fint ud. På væggen i hver stue er to a-4 ark tæt beskrevet. Det ene fortæller alt det man kan få til morgenmad. Det er rigtigt meget forskelligt.
Det andet fortæller alle de retter, som man kan få til middag. Jeg har ikke min kikkert med, så jeg kan ikke læse nogen af dem. (denraadgivendeingenioer3).







tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

denraadgivendeingenioer3

(advarsel: det indlæg kan have en alvorlig og kedsommeligt virkning på nogle personer)

Man kunne godt spare de to sedler og deres ophængning væk. Til morgenmad skulle der kun være et stykke rugbrød og et rundstykke og en skål havregrød. Det tager altfor mange resourcer, at hver sengeliggende patient skal spørges, hvad han ønsker at spise til morgenmad.

Middagsmaden kunne skæres ned til en hovedret og en dessert. Til gengæld skulle f.eks ærter være frosne, som kun var optøet, så de stadig var friske. En god ide ville også være spinat, som bare havde simret lidt. Hvis det ikke er muligt at lave en appetitlig sovs, skulle den springes over. Kødet skulle ikke være stegt til plukfisk.
Hvad skal det store udvalg til, hvis man mister appetitten af det. Og jeg er ikke kræsen, men mad, som er ødelagt, skammer jeg mig over.






tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

artikelpaadagensmedicindk

Med udgangspunkt i nedenstående vil jeg gerne give mine kommertarer (link til artikel)

Jeg selvfølgelig stolt over at Vejle sygehus er så dygtigt. Jeg vil dog komme med en advarsel.
Hele systemet ligner for meget IBM, som de ansatte flytgter fra i Danmark.

På www.dagensmedicin.dk står der den 2007-12-12:

Vejle Sygehus er landets bedste. Kåret af Dagens Medicins læsere og understøttet af alverdens kvalitetsdata. Det østjyske har nægtet at spille andenviolin i forhold til de største sygehuse og har med stor selvtillid forvandlet sig fra håndværkersygehus til hightechsygehus.

Leder: Jylland løber med det hele
Derfor vinder Vejle
Samlet vinder:
Den overordnede vinder af Danmarks Bedste Hospital findes blandt vinderne af de tre sygehuskategorier – de største, de mellemstore og de mindre hospitaler. Udslagsgivende er antallet af topplaceringer – og på dette grundlag er Vejle Sygehus valgt, fordi Vejle har fire førstepladser, to andenpladser og fire tredjepladser.

Kategori; Mellemstore hospitaler:
Et højt bundniveau og flere topplaceringer har skudt Vejle Sygehus øverst ind på listen i kategorien mellemstore sygehuse. Vejle Sygehus er bedst i sin klasse inden for specialerne onkologi, ortopædkirurgi, øre-næse-hals og oftalmologi – hvoraf det sidste også vinder samlet og slår øjenafdelingerne på de største hospitaler. Samtidig scorer sygehuset jævnt godt på forskellige kvalitetsmål for behandlingen og særligt højt for patienttilfredshed, hygiejne og tryghed ved udskrivelse. Det er landets mest produktive sygehus, og så har læserne vist stor tiltro til sygehuset, som i konkurrence med de andre mellemstore sygehuse gennemsnitligt får flest stemmer pr. speciale.


Afdelingernes resultater bliver banket fast i alles hukommelse med pædagogiske smileys.

Regnestykket er simpelt – de glade smileys belønnes med et anerkendende nik fra sygehusledelsen og en lille kontant præmie på 5.000 kr., mens de sure smileys udløser en tilsvarende stor bøde og et forklaringsproblem. På den måde bliver de ansatte på Vejle Sygehus månedligt bedømt på den behandlingskvalitet, de leverer til patienterne. Og blandt andet derfor er sygehuset nu blevet kåret som Danmarks bedste.

På en stor fladskærm i direktionslokalet klikker sygehusdirektør Per Askholm Madsen scenevant rundt mellem lange rækker af kvalitetstal. Med få klik kan han tage den øjeblikkelige temperatur på sygehusets præstation og afsløre alle afdelingernes evne til at sende udskrivningsbreve, leve op til hygiejnekrav, undgå genindlæggelser og meget mere.

Resultaterne er tilgængelige på sygehusets intranet, og hver måned skal afdelingerne stå til regnskab for dem. Per Askholm Madsen ser ud til at more sig, og så er han i øvrigt overbevist om, at kimen til den økonomiske og behandlingsmæssige succes på Vejle Sygehus ligger i disse talrækker og de iøjnefaldende smileys.

»Vi er enormt fokuseret på resultater, og i kraft af alle de kvalitets- og servicedata, vi har til rådighed elektronisk, kan afdelingerne hele tiden se, hvordan de performer. Men ud over det kan jeg ikke pege på en enkelt faktor, der gør dette sygehus til en succes,« siger Per Askholm Madsen.

Han ved godt, at det kan opfattes som overdreven overvågning af medarbejderne, men hæfter sig ved, at det har sine fordele.

»Vi giver stor frihed til de enkelte afdelinger, som får gode muligheder for at udvikle sig og sætte nye initiativer i gang på egen hånd. Vi tror på, at det skaber de bedste ideer og det bedste engagement. De ansatte kan jo godt lide at rose sig selv, når det går godt, og så kan vi jo også tillade os at påpege, når de skal forbedre sig,« siger Per Askholm Madsen og peger grinende op på en af de sure smileys på fladskærmen.

Cheflæge Johannes Gaub kalder de farvestrålende smileys for et effektivt pædagogisk redskab, men da ledelsen i sin tid indførte det, var der en del surmuleri i krogene blandt læger og sygeplejersker. De ansatte blev dog langsomt vænnet til at arbejde under betingelserne, og det store fokus på resultater er nu et vilkår, som man indretter sig efter, hvis man ønsker at arbejde på Vejle Sygehus.

Vinderkultur
Smileys er dog blot symboler på, hvorfor Vejle Sygehus klarer sig godt. En stor del af forklaringen skal findes i en kultur, som er bygget op gennem mange år, hvor ambitionen er hele tiden at udvikle sig.

Sidste år kunne flere af landets mellemstore sygehuse dårligt få armene ned. De havde fået fire stjerner ud af fem på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside sundhedskvalitet.dk. Vejle Sygehus var et af de sygehuse, som på kvalitet havde slået universitetshospitalerne. Mens champagnepropperne sprang rundt om i landet, skulede ledelsen lidt misfornøjet til stjernerne.

Hvorfor havde Vejle dog ikke fået de maksimale fem stjerner?

De ansatte blev belønnet med othellolagkager, men næste dag blev de pænt bedt om at gøre det endnu bedre. Den ånd definerer de selv som vinderkultur. Selv om man er et mellemstort sygehus, er der ingen grund til at bøje sig for de største, mener Claus Pommerencke, som er ledende overlæge på øjenafdelingen.

»Hvorfor ikke stile efter at blive de bedste? Det kan vi da lige så godt,« siger han.

De ansatte har lidt svært ved at forklare, hvad vinderkultur er, men ord som musketerånd, teamwork og åbenhed går igen. Næstformanden i MED-udvalget på sygehuset, ergoterapeut Anniezette Pedersen, hæfter sig ved korpsånden.

»Vejle Sygehus har et godt ry, og det er vigtigt for vores selvforståelse. Der er en god ånd og en høj arbejdsmoral, hvor der er godt samarbejde mellem forskellige team. Der er plads til at bruge sin faglighed, og fra ledelsen er der stor respekt for medarbejderne. Derfor bliver kravene fra ledelsen accepteret, selv om vi selvfølgelig går mest op i patientkontakt og synes, at der bliver brugt for meget tid på registrering,« forklarer hun.

I skåltaler nævner ledelsen og de ansatte gerne afdelingernes samarbejde om overbelægning som det mest konkrete eksempel på, hvorfor tingene fungerer i Vejle. Her ligger ingen patienter på gangene, fordi sygeplejersker blot flytter dem over på en anden afdeling, hvis der opstår en flaskehals. Det er fleksibilitet og i øvrigt noget, de selv har fundet på uden ledelsens indblanding.

(resten af artiklen kan læses på dette link)


tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

denraadgivendeingenioer4omibm

Ved et tilfælde fandt jeg på netten en artikel om Vejle sygehus på

www.dagensmedicin.dk.



Jeg er selvfølgelig stolt over at Vejle sygehus er så dygtigt. Jeg vil dog komme med en advarsel.
Hele systemet ligner for meget IBM, som de ansatte flytgter fra i Danmark.

Jeg vil gennemgå artiklen og komme med mine kommentarer til følgende formuleringer:

"Afdelingernes resultater bliver banket fast i alles hukommelse med pædagogiske smileys."

"Regnestykket er simpelt – de glade smileys belønnes med et anerkendende nik fra sygehusledelsen og en lille kontant præmie på 5.000 kr., mens de sure smileys udløser en tilsvarende stor bøde og et forklaringsproblem."

"Resultaterne er tilgængelige på sygehusets intranet, og hver måned skal afdelingerne stå til regnskab for dem. Per Askholm Madsen ser ud til at more sig,"

Vi er enormt fokuseret på resultater, og i kraft af alle de kvalitets- og servicedata, vi har til rådighed elektronisk, kan afdelingerne hele tiden se, hvordan de performer.

"Han ved godt, at det kan opfattes som overdreven overvågning af medarbejderne, men hæfter sig ved, at det har sine fordele."

»Vi giver stor frihed til de enkelte afdelinger, som får gode muligheder for at udvikle sig og sætte nye initiativer i gang på egen hånd. Vi tror på, at det skaber de bedste ideer og det bedste engagement. De ansatte kan jo godt lide at rose sig selv, når det går godt, og så kan vi jo også tillade os at påpege, når de skal forbedre sig,« siger Per Askholm Madsen og peger grinende op på en af de sure smileys på fladskærmen.



Vinderkultur



Cheflæge Johannes Gaub kalder de farvestrålende smileys for et effektivt pædagogisk redskab, men da ledelsen i sin tid indførte det, var der en del surmuleri i krogene blandt læger og sygeplejersker. De ansatte blev dog langsomt vænnet til at arbejde under betingelserne, og det store fokus på resultater er nu et vilkår, som man indretter sig efter, hvis man ønsker at arbejde på Vejle Sygehus.


Ergoterapeut Anniezette Pedersen siger:
»Vejle Sygehus har et godt ry, og det er vigtigt for vores selvforståelse. Der er en god ånd og en høj arbejdsmoral, hvor der er godt samarbejde mellem forskellige team. Der er plads til at bruge sin faglighed, og fra ledelsen er der stor respekt for medarbejderne. Derfor bliver kravene fra ledelsen accepteret, selv om vi selvfølgelig går mest op i patientkontakt og synes, at der bliver brugt for meget tid på registrering,« forklarer hun.


I skåltaler nævner ledelsen og de ansatte gerne afdelingernes samarbejde

Her følger hele artiklen og kommentarerne

artikel på dagensmedicin.dk

tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

ibm1

banket fast

Enten er det lederens formulering og så viser det, at han ikke forstår alle de kompetente ansatte på Vejle sygehus. Over for dem behøver man ikke banke noget fast. Hvis det er journalistens formulering, er jeg bange for, at han rammer plet. Det er en modsigelse at være pædagogisk og "banke fast". Enten gør man det ene eller det andet. Jeg er bange for at ledelsen på sygehuset "banker" på sine ansatte.






tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

ibm2

en tilsvarende stor bøde og et forklaringsproblem

Engang var der en satire-serie i tv, hvor en skuespiller havde en sketch hver gang, hvor han sagde: "Det er faneme uhyggeligt, mand!" Det udtryk kunne jeg godt bruge her. Ansatte på en virksomhed må man formode gør det bedste de kan under de vilkår de har. At give dem en bøde for det arbejde de har gjort så godt de kan, er uhyggeligt.

På den virksomhed, hvor jeg er ansat og som er en af Danmarks bedste, kan det også ske at noget går skævt. Så hjælper vi da allesammen hinanden, både øverste ledelse, mellemste ledelse og ansatte med at finde forklaringen, så vi ikke gør den fejl igen.




tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

ibm3

more sig

hvorfor morer han sig så meget. Er han sadist? Morer han sig over at afdelingerne skal stå til regnskab.



tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

ibm4

Vi er enormt fokuseret på resultater,


skulle de ikke hellere være fokuseret på processen



tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

ibm5

det kan opfattes som overdreven overvågning af medarbejderne



mon det er derfor der skal registreres så meget, fordi direktørern vil sidde på sit kontor og more sig mens han grinende overvåger de indsatte



tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

ibm6

De ansatte kan jo godt lide at rose sig selv, når det går godt, og så kan vi jo også tillade os at påpege, når de skal forbedre sig


Der er et eller andet helt skævt ved denne formulering. Gør han nar ad dem: "De går rundt og roser sig selv." Roser han dem ikke når det går godt? Er det fordi de roser sig selv, at han gerne må påpege, at de skal forbedre sig. Er det en forbedringsanstalt?




tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

ibm8

grinende

det er som om han ikke er en del af sin virksomhed. En sur smiley til enhver på hans virksomhed er også en sur smiley til ham og et problem han skal tage sig kærligt af. Tænk hvis alle hans ansatte også grinede over disse smileys lige så hånligt som han gør. Han må som leder gå foran.
(vi må håbe at det som sædvanlig er journalisten, som her for egen regning har indskudt ordet grinende, for det er virkelig uappetitligt)



tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

ibm9

effektivt pædagogisk redskab


Igen en meget mærlig sammensætning af ord.
Jeg tror lærere i 1920 brugte samme udtryk om spanskrøret eller pisken.

Effektiv har en hård tone, pædagogisk har en mild tone, redskab har en hård tone. Det hårde bliver stående og jeg tænker, om denne cheflæge ved, at det er ansatte han taler om, og ikke indsatte.


tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

ibm10

Først: på Danmarks bedste arbejdsplads, hvor jeg arbejder, bliver vi spurgt, når der skal indføres nye procedurer. Hvis vi siger, at vi ikke lide dem, bliver de straks taget af bordet. Er det som om denne cheflæge ikke tager de ansatte alvorligt, når han kalder dem "krogene". Sidst: En meget stor sur smiley til ham og en bøde på 50.000 kr



tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

ibm11

det store fokus på resultater er nu et vilkår, som man indretter sig efter, hvis man ønsker at arbejde på Vejle Sygehus


det er her humlen ligger begravet. Hvis ledelsen skaber en stresskultur som IBM's er der ikke ret mange danskere, som vil arbejde dér. Er det grunden til det store antal udlændinge, dem kan man koste rundt med, som om de er slaver. De kan jo bare rejse hjem.Men de finder sig i det (hvis de overhovedet forstår så meget dansk at de bliver skældt ud), for de har ikke noget hjem at rejse til. (Nej, ikke et ondt ord om udlændinge på sygehuse)



tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

ibm12

Vinderkultur

det lyder meget amerikansk og ibmsk. Det lyder som et privat hospital i Californien.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på den afgåede formand for etisk råd. (jeg vil lige søge på nettet efter hans navn) Han fortalte om, at New zealand har ødelagt deres offentlige sundhedssystem, alt går efter økonomi og ikke efter at pleje de syge, hvilket socialt lag og forhold de end kommer fra. Han sammenlignede med den barmhjertige samaritan, en lignelse i bibelen, og sagde, at et hospital aldrig må blive som en virksomhed i det private erhvervsliv. Et hospital skal bygge på næstekærlighed.

Jeg kan tilføje, at en vinderkultur vil have svært ved pleje patienter, som alle føler sig lidt som tabere. Kan en vinderkultur være medmenneskelig.



tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

ibm13

"Derfor bliver kravene fra ledelsen accepteret, selv om vi selvfølgelig går mest op i patientkontakt og synes, at der bliver brugt for meget tid på registrering".

Denne sætning er meget sympatisk. Er det som om der er en modsætning mellem kravene fra ledelsen og så patientkontakt. Ja, selvfølgelig. Kravene fra ledelsen er, at der skal registreres meget. (Sådan var det, da jeg var ansat i IBM ( eller snarere i et firma, som blev overtaget af IBM og jeg så rejste derfra). Alt skulle registreres. Det tog ikke bare tid. Det skabte stress og et forfærdeligt arbejdsklima og de fleste af dem, som var i den afdeling, hvor jeg arbejdede, har nu fået job i Danske bank).

Der kan stilles mange forskellige mål op.
Jeg tror det er økonomisk mest rentabelt, at sættes fokus på patientkontakt (som ikke kan måles), fordi patienten derved føler sig godt tilpas og hurtigt kommer sig.



tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

ibm14

skåltaler

Jeg vil også sige skål og velbekomme.
jeg er nu blevet træt af at tænke på IBM. Det gør mig ked af det. Jeg forlader denne artikel med en kedelig smag i munden. Jeg troede ikke det stod sådan til på Vejle sygehus. Og jeg håber virkelig, at de ansatte i hverdagen kan stå imod ledelsens prøvelser og gøre det, som de gerne vil og som vi andre ønsker, at passe patienterne. Jeg forstår ikke de kan gøre det så godt under de forhold.


tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

ibm7

Smileys



På en af Danmarks bedste arbejdspladser,hvor jeg er ansat,afskaffede vi smileys efter en kort prøvetid, for vi blev stressede og koncentrerede os altfor meget at blive færdig, så vi kunne nå en glad smiley, i stedet for at nå det vi kunne og gøre det godt.

Forklaring: vi brugte smileys ved afslutningen af hver iteration for at vise hvor langt vi var nået med en opgave.
Vi får stadig at vide, hvordan det er gået med de forskellige opgaver, men uden smileys. Det fandt vi ud af var pædagogisk mest rigtigt. Vi koncentrerede os alt for meget om at få en smiley med et stort grin, som ligner sygehuslederens.




tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

noteOmHuskeSaetning

(advarsel: på denne side er mange links, som igen har links, der kan føre en så langt væk fra histoien, at man ikke ved hvor man er)

Da jeg vågner op anden gang og kommer til mig selv, er der så mange episoder jeg gerne vil huske, så jeg samler dem sammen i en huskesætning. Det har jeg lært en gang, at man kan. Fire enkeltstående ord er svære at huske, men hvis man sætter dem sammen i en sætning, som siger noget, kan man huske mange ord. Jeg danner sætningen: Manden med skinner på begge ankler danser stepdans i flyvemaskinens midtergang oven på en samling blodpølser og drømmer om en stille film af western genren, mens folk i flymaskinen klapper i takt til hans dans, men så eksploderer begge håndgranater, som er indopereret i hans ankler. Han er terrorist. Det skaber et passende hul, som han daler ned igennem og slår sin faldskærm ud. Jeg ved så ikke om han har en kørestol ventende et sted dernede, for gå kan han ikke, og det vil han aldrig komme til. Da han er forsvundet ud af hullet, og flyet styrtdykker, bliver folk ved med at klappe. De tror at det er en del af nummeret.


 

tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

noteomindopereret

Jeg tænker indimellem på, hvis jeg får skruer i anklen om jeg så aldrig mere kan komme ud at flyve. Når jeg går gennem scaneren, vil de jo sige, at jeg har metal på mig. Hvis jeg siger, at det er skruer, vil de sige, at jeg skal tage dem ud og lægge dem på båndet.

Hvad hvis en terrorist fik indopereret (jeg ved ikke om det er stavet rigtigt, men nu har jeg brugt det så mange gange, at det ikke er til at ændre) en håndgranat i sin ene ankel, og han så bare skulle trampe i gulvet når flyveren var lettet, men så opdagede han, at det ikke duede, og han blev nødt til at gå ud i midtergangen og steppe, for at få den til at gå af.

Nu da jeg ligger her og tænker, kommer jeg i tanke om, at jeg kunne have bedt om at få indopereret en fjeder mellem skruerne og når jeg gik ned af Vejle gågade og ikke kunne komme forbi folk, kunne jeg bare hoppe over dem. Jeg tænker på noget som dette, bare indopereret i anklen.



tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

noteomwestern

Det som jeg vil huske med dette ord er en film, som jeg så engang. Den hed "The good, the bad and the ugly".

Jeg kom til at tænke på den, da jeg havde mødt flere af sygeplejerskerne.

Desværre kan man mærke de meget omtalte rekruteringsproblemer til sygehusene. Det vil jeg senere komme ind på med hensyn til folketingsdebatten, men jeg vil også komme ind på det nu. Der er stor mangel på yngre sygeplejersker. Nu kan jeg se en kvinde i enhver kvinde, og nogle gange også i en mand. Men det er kedeligt at være omgivet af kvinder, som er ligeså grå, visne og indtørrede som mig selv. De siger ellers tit til mig, at jeg skal drikke så meget jeg kan,altså vand. Men gør de det selv. Det kan ikke ses på dem. De er dygtige og gode mennesker, men der er et rekruteringsproblem.
Det gælder mænds pleje og hurtige kommen til sig selv. Det er økonomisk at have yngre sygeplejerske, gerne studerende. De mandlige patienter vil blomstre. Jeg tror ikke folketingspolitikerne på Christiansborg har prøvet det (og dermed mener jeg ikke noget frækt, men prøvet at ligge på sygehus fornylig). De taler abstrakt om tingene. Jeg hørte flere gange om at SF's formand havde sagt at han besøgte 30 plejehjem om ugen, måske. Det viste sig så at han ikke gjorde det. Han og alle dem, der kritiserede ham skulle heller besøge ét sygehus. Se det er "the good, more bads and very many ugly". (undskyld alt det her mener jeg selvfølgelig ikke, men derfor er det jo sjovt alligvel).

Selv min kone lagde mærke til det, da hun besøgte mig en enkelt gang. Det vrimlede nemlig med indvandrere. Dem har jeg ikke noget imod. Det er bare mærkeligt at komme fra det danske Vejle ind på sygehuset og så tror man nogle gange, at man befinder sig i Polen. Nej, det er jeg nu tryg ved. Selv om jeg hellere ville have været i Toscana.

I filmen.. den her note bliver altfor lang, men for engangs skyld .. i westernfilmen er der en melodi, som tit kommer igen. Den er på få toner. Den har samme karakter som Beethovens skæbnesymfoni. Jeg slog det lige op på nettet og i wikipedia står der, altså om westernfilmen: "The main theme, resembling the howling of a coyote, is a two-note melody that is a frequent motif, and is used for the three main characters, with a different instrument used for each one: flute for Blondie, ocarina for Angel Eyes and human voices for Tuco."

Jeg har aldrig glemt den melodi, fordi jeg så filmen engang i min ungdom, da jeg var rejst til Paris på lykke og fromme. Jeg fik på en eller anden måde stablet en hverdag på benene, så jeg tjente penge og boede et sted, men jeg følte mig rimelig ensom og en aften, hvor Paris var lige så stille som Vejle sygehus, gik jeg ind og så filmen.

Måske er det derfor jeg tænker på den nu. Jeg føler mig rimelig ensom, når jeg ligger på A150 stue 24. (og det gør jeg jo slet ikke endnu; så langt er vi ikke kommet) Ikke fordi sygeplejerskerne ikke kommer. Det gør de. Det er mere rent psykologisk. Hvad skal der ske med mig? Kommer jeg levende herfra? Nej, nu bliver jeg nødt til at slutte denne note. Mere senere.
(måske kan jeg finde temaet på nettet og lægge det ind her)


tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

noteomstilhedenpaasygehuset

Måske er det på grund af sygehusstrejken, at det føles om der ingen er på sygehuset. Jeg ligger på et værelse langt nede ad afdelingens gang. Der er ikke ret mange som kommer forbi, for der er ingen steder de kan gå hen, hvis de kan gå. Det passer nu ikke helt, men mere om det senere. I hvert fald hører jeg ingenting når døren er lukket. Jeg kan godt få den fornemmelse, at alle er gået hjem og jeg bare ligger her alene og slapper af.

Men også når en portør kører mig et sted hen, møder vi ingen. Tænk hvis der blev en trafikprop med senge som skulle alle mulige steder hen og mødtes i et traffikknudepunkt. Men det gør der ikke.

Og på operationsgangen er der tomt, lige til vi kommer hen til operationsstuen, så kommer der ud af intet vrimlende flere folk og sværmer omkring mig.


tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

noteomdroemme

De to gange jeg vågner op, er det med en mærkelig fornemmelse, som om jeg kommer fra intet. Lige før sagde narkosesygeplejersken (en af gangene var det en mand; men han kaldte sig selv narkosesygeplejerske) at jeg måtte sove godt, og straks spørger en anden sygeplejersker om jeg har det godt efter operationen og jeg ved ikke hvad der er sket. Jeg har i hvert fald ikke været i drømmeland.

Engang skrev jeg en artikel til en avis om drømme, som jeg mener er meget vigtige. Bagefter skrev en journalist på avisen et groft angreb på mig, som jeg blev meget ked af. Det havde jeg ikke ventet, når jeg skrev om et så fredeligt emne som drømme og folkekirken. (bare man nævner ordet kirke er der nogle, som gaber) Jeg kan ikke fordrage mediemenneskers banertog. Jeg ser for mig den tvjournalist, som blev fyret, fordi han stod på en kampvogn, som kørte afsted i fuld fart. Han stod med et blafrende flag i hånden, som om han var hærføreren. Det kedelige var at han sagde at de kørte én retning, men i virkeligheden kørte de den modsatte (det kunne han ikke senere bortforklare).

Jeg synes det var værre, at han regnede sig selv for en hærfører (enhver kan vel tage fejl af retningen). Men det blev han ikke kritiseret for; det gør mange journalister nemlig. Vi oplever det hver aften og i hvert fald søndag aften, så har journalisten udset sig en sag han kan drage i korstog for (tror mediefolk at de er vor tids riddere, der skal drage ud og befri vores hellige land. Det kan godt få mig til at åbne munden højt, ikke for at gabe, men for at brække mig. Mediefolk (undtagen dem på tvsyd, som for en sikkerheds skyld altid vælger fuldstændig ligegyldige emner) er mere frelste end samtlige danske indremissionske præster lagt i én bunke (dels er denne parentes blevet for langt og indeholder desuden for mange parenteser) ) og han har udset sig nogle ofre, som skal tromles ned. Det er sjældent et kønt syn.


tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

noteomblodpoelse

Den første gang jeg vågner op, er der sat et oppusteligt armbind på min ene arm. Automatisk bliver der hvert 3. minut pustet luft ind og det strammer rimelig meget om min arm. Efter et øjeblik bliver det slapt igen. På den anden arms hånds ene finger er en mærkeligt rødt lysende klemme. Jeg tænker på, at den egentlig skulle sidde på den arms hånd som har armbåndet. Sygeplejersken er her nemlig ikke. Jeg ligger helt alene. Der er fuldkommen stille. Jeg køber indimellem leverpølser til pålæg. Man åbner i den ene ende og så trykker man på pølsen og ud kommer pålægget. Kan sådan en maskine automatisk føle om den strammer for meget. Tænk hvis den strammede så meget, at der kom blodpølse ud af mine fingerspidser. Så havde det været godt, hvis den lysende klemme havde siddet på den arms hånds finger og kunne give signal om at patienten var ved at blive til pålæg.


tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

noteomskinner

det var filmen om Forrest Gump, som jeg gerne ville huske og som står levende for mig endnu. I den er der i øvrigt også en hel del om Gud.

En fantastisk scene er da hovedpersonen vil løbe væk fra nogle drenge. Hans skinner splintres ad og han løber i rasende fart afsted. En anden god scene er da han nogle år senere pludselig ikke kan holde op med at løbe og fortsætter uafbrudt i flere år. Hans skæg bliver længere og længere.

Det gør mit også. Det er svært at barbere sig på ét ben.

Mon min løbebane er slut.



tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

DenNaestenAltVidendeKommentator1

De ved ikke, at overlægen på skadestuen er ugeblads narkoman og samler på gamle ugeblade (undtagen Se og Hør) . Hvis han finder nogle, som ikke er så sjældne eller er skadede, enten med mad- eller kaffe- eller blodpletter, lægger han dem i skadestuens venteværelse af næstekærlighed

Ved hans død vil der blive oprettet et museum, som rummer hele hans samling af ugeblade.


tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

DenStyledeKommentator1

Hovedpersonen ser vi har korte bukser på. De er af ældre dato og ikke nyvasket, for at sige det pænt. Han har en moderne, olivenfarvet tshirt på. Den er ganske givet købt i Hennes og Mauritz af hans datter, som er meget berømt for sin stilsikkerhed.

Hustruen er meget velklædt i en gylden bluse fra firmaet "Charma". Enten er hun god til at give penge ud eller også har hun været heldig og finde blusen i en genbrugsbutik, eller også begge dele.

Sygeplejersken har en intetsigende hvid kittel på. Selv om hele sygehuspersonalet har disse kitler, er der dog nogle forskelle, f.eks kan nogle have medaljer hæftet på brystet. Jeg ved ikke om de får en, hvis de har set et vist antal liter blod fra levende patienter. Eller nu slår det mig. Der er vist en slange på nogle af medaljerne. Måske er det dem, der set flest slanger. Det må være dropslanger. Det er sikkert ikke tale om mandlige patienters fremmedlegemer.


tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

DenAlvorligeKommentator1

Det her skuffer mig. Det lyder som den sædvanlige latterliggørelse af vores sygehusvæsen. Skulle forfatteren ikke hellere have skrevet, hvor effektiv og venlig velkomst han har fået, og han nu ligger og føler sig tryg.


tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

noteOmJegPerson

Jeg ved at det er lidt mærkelig at der er en jeg-person i et skuespil. Hvis det virker generende, kan tilskueren i stedet læse "Mr. Murdock" hver gang der står "jeg". Det gør jøderne, når de læser Det gamle Testamente. Hver gang de kommer til ordet "Jahve", siger de "Herren". Nej, det ville ikke være så godt, hvis de sagde "Mr. Murdock"; men i det skuespil går det vel.


tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

VaerktoejerVedUdarbejdelsenAfPostkortet

En pude under venstre ben, så gipsfoden ligger højt, og
Tomboy Notes installeret på en ubuntu Hardy Heron.


tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

DenUddybendeKommentator1

Transmission og transmitteret har også betydningen at blive overført. Forfatteren overfører os i en anden virkelighed, hvor man ikke kan være helt sikker på hvad der sker og hvorfor og hvornår. Det bliver trættende i dag, at tilskueren og jeg undertiden ikke ved, hvor han/jeg befinder sig.


tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )