noteomwestern

Det som jeg vil huske med dette ord er en film, som jeg så engang. Den hed "The good, the bad and the ugly".

Jeg kom til at tænke på den, da jeg havde mødt flere af sygeplejerskerne.

Desværre kan man mærke de meget omtalte rekruteringsproblemer til sygehusene. Det vil jeg senere komme ind på med hensyn til folketingsdebatten, men jeg vil også komme ind på det nu. Der er stor mangel på yngre sygeplejersker. Nu kan jeg se en kvinde i enhver kvinde, og nogle gange også i en mand. Men det er kedeligt at være omgivet af kvinder, som er ligeså grå, visne og indtørrede som mig selv. De siger ellers tit til mig, at jeg skal drikke så meget jeg kan,altså vand. Men gør de det selv. Det kan ikke ses på dem. De er dygtige og gode mennesker, men der er et rekruteringsproblem.
Det gælder mænds pleje og hurtige kommen til sig selv. Det er økonomisk at have yngre sygeplejerske, gerne studerende. De mandlige patienter vil blomstre. Jeg tror ikke folketingspolitikerne på Christiansborg har prøvet det (og dermed mener jeg ikke noget frækt, men prøvet at ligge på sygehus fornylig). De taler abstrakt om tingene. Jeg hørte flere gange om at SF's formand havde sagt at han besøgte 30 plejehjem om ugen, måske. Det viste sig så at han ikke gjorde det. Han og alle dem, der kritiserede ham skulle heller besøge ét sygehus. Se det er "the good, more bads and very many ugly". (undskyld alt det her mener jeg selvfølgelig ikke, men derfor er det jo sjovt alligvel).

Selv min kone lagde mærke til det, da hun besøgte mig en enkelt gang. Det vrimlede nemlig med indvandrere. Dem har jeg ikke noget imod. Det er bare mærkeligt at komme fra det danske Vejle ind på sygehuset og så tror man nogle gange, at man befinder sig i Polen. Nej, det er jeg nu tryg ved. Selv om jeg hellere ville have været i Toscana.

I filmen.. den her note bliver altfor lang, men for engangs skyld .. i westernfilmen er der en melodi, som tit kommer igen. Den er på få toner. Den har samme karakter som Beethovens skæbnesymfoni. Jeg slog det lige op på nettet og i wikipedia står der, altså om westernfilmen: "The main theme, resembling the howling of a coyote, is a two-note melody that is a frequent motif, and is used for the three main characters, with a different instrument used for each one: flute for Blondie, ocarina for Angel Eyes and human voices for Tuco."

Jeg har aldrig glemt den melodi, fordi jeg så filmen engang i min ungdom, da jeg var rejst til Paris på lykke og fromme. Jeg fik på en eller anden måde stablet en hverdag på benene, så jeg tjente penge og boede et sted, men jeg følte mig rimelig ensom og en aften, hvor Paris var lige så stille som Vejle sygehus, gik jeg ind og så filmen.

Måske er det derfor jeg tænker på den nu. Jeg føler mig rimelig ensom, når jeg ligger på A150 stue 24. (og det gør jeg jo slet ikke endnu; så langt er vi ikke kommet) Ikke fordi sygeplejerskerne ikke kommer. Det gør de. Det er mere rent psykologisk. Hvad skal der ske med mig? Kommer jeg levende herfra? Nej, nu bliver jeg nødt til at slutte denne note. Mere senere.
(måske kan jeg finde temaet på nettet og lægge det ind her)


tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )