Artikel på ateist.dk

Jeg vil kommentere en artikel Ny overbevisende bibelkritik.

Efter min mening er den bibelkritik, som artiklen indeholder, ikke overbevisende.

Det vil jeg vise på flere punkter. Desværre må det fortælle noget om forfatteren af artiklen, at han kan bruge ordet "overbevisende". I hvert fald er det mærkeligt for mig, som har læst teologi, at se artiklens argumenter. De viser, at forfatteren ikke har den mindste anelse om, hvordan der drives teologi på vores universiteter. Artiklen tegner et misvisende billede af den teologiske videnskab. Derfor er kritikken af teologien og bibelen forfejlet. Teologi er videnskab, fordi den undersøger tekster på samme måde som litteratur videnskab, og teologien undersøger kristendommens historie på samme måde som den historiske videnskab. Det teologiske studium er egentlig svært at komme igennem for en som tror på Gud, fordi alt bliver disikeret.


Teologen kan sammenlignes med lægen, som vil undersøge menneskekroppen og derfor disikerer et lig og beskriver minutiøst alle knogler og muskler, som han finder. Det er videnskab drevet af fornuften. Men som almindeligt menneske beundrer jeg selvfølgelig alt, det som lægen kan finde ud af, og alligevel tænker jeg, at det er et dødt menneske han arbejder med. Det er det fysiske lægen beskriver, og meget af det som gør et menneske levende eller som et levende menneske rummer, er ikke med. Det tror jeg også lægen er enig i.

I det teologiske studium bliver på samme måde religionen og bibelen disikeret til mindste detalje, og det ved hjælp af fornuften. Det kan føles tørt og koldt for en som tror. Men sådan er videnskab. Det ved den ateistiske forfatter åbenbart ikke.

Artiklen, Ny overbevisende bibelkritik er skrevet af Jan W. Morthenson og handler om Roger Viklunds bog "Den Jesus som aldrig funnits (Vimi 2005).

(fortsættelse følger)

Det gamle Testamente

På en måde er det mærkeligt, at Det gamle Testament er med i vores kristne bibel, og at GT står først, og at GT fylder så meget. Da jeg læste teologi og skulle igennem at læse GT på hebraisk og studere hvert ord og få at vide, hvordan nogle sætninger var fra én kilde (eller skrift) og nogle sætninger fra en anden, tørstede jeg efter at komme til de fag, jeg mente var mere væsentlige og som handlede om Det nye Testamente.

Den teologiske videnskab må mene, at jødedom og kristendom er en lang sammenhængende tradition, hvor man ikke kan forstå kristendommen uden først at have studeret jødedommen eller GT.

Som troende kristen mener jeg, at det vigtigste i GT er de to skabelsesberetninger og salmerne og ordene om den kommende konge,Messias. På baggrund af GT bliver det endnu klarere hvor enestående Jesus var. Han talte meget sjældent om Gud Skaberen. Jesus talte hele tiden om Gud vores himmelske Far. Det ord Jesus brugte er barnets kaldenavn til sin far, for at tydeliggøre det kunne man tage det første ord, som et barn prøver at sige til sin far, måske "dada". Det var revolutionerende i jødedommen, som jo ikke måtte nævne Guds navn. Hver gang der i bibelen står Gud, læste jøden "Herren" når jøden læste op fra bibelen. Jøderne frygtede Gud. Jesus gav os lov til at tale med Gud som et lille barn taler med sin far.

Bibelen er fra forskellige kilder og papirruller

I Mosebøgerne og måske særlig 1. Mosebog mener forskere, at ordene stammer fra flere forfattere eller kilder. En af kilderne er yngre og skrevet af præster, den anden er ældre og mere folkelig. Så vidt jeg husker - det var i 1972 jeg studerede GT på universitetet - er den ældre kilde mere legendarisk og måske er den anden skabelsesberetning 1.Mosebog kap 2 derfra, mens den mere systematiske fortælling i kap 1 er forfattet af præster.

Det Nye Testamente er stykket sammen fra mange papirruller. I den udgave vi læste på universitetet kunne man se i noter til hver sætning eller ord, hvor det stammede fra. Hvert sted har man prøvet at tage fra den ældste papirrulle.

Alt det formindsker ikke bibelens troværdighed. Bibelen er selvfølgelig ord fra mennesker. Der har været mange mennesker, som har præget bibelen. De tog det jo meget alvorligt hvad de havde hørt og det er fantastisk hvor ens de skriver om de samme begivenheder

Davids salmer i Det gamle Testamente

Hvem ved om salmerne er skrevet af David. Men en ting ved jeg. Mange af salmerne er den højeste poesi. Jeg ville gerne kunne skrive digte som dem.
Se bare salme 8.

Jesus citerer en salme langfredag, da han var korsfæstet: "Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?"
Det er fra salme 22.

Men mange af salmerne taler om fjender og om hævn.
Det gør Jesus aldrig. Det viser i øvrigt noget om den historiske Jesus.
Han kan have sagt og citeret meget i GT, men når der i Det nye Testamente står noget, som modsiger GT eller er helt nyt, må det være ham som har sagt det.


I Mattæus evangeliet 18,21 spørger Peter hvor mange gange han skal tilgive en anden, om 7 gange er nok, men Jesus svarer: "Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange." Mon ikke Jesus hentyder til og modsiger det som står i 1. Mosebog 4,24:"Hævnes Kain syv gange,skal Lemek hævnes syvoghalvfjerds gange." Det tyder på, at ordene er direkte fra den historiske Jesus og at det nye, som han kommer med er tilgivelse.

(se mere om det i denne prædiken)

De to skabelsesberetninger

Mange - både dem der tror på bibelen og dem der ikke gør det - har ikke læst ordentligt i de første kapitler. Der er to helt forskellige og på flere punkter modsigende skabelsesberetninger.

Og mange - både af den ene og anden gruppe - ved ikke, at ordene skal tages bogstaveligt på den måde, at man selvfølgelig skal se på indholdet af ordene.
Når der står, at Gud tog noget jord eller ler og modelerede et menneske, betyder det ikke, at Gud er en pottemager eller skulptør. Som om Gud er et menneske.
Det er et billede som taler om noget vi kun kan tale om i billeder. Oversat betyder det 1. at mennesket er Guds værk og 2. at mennesket består af samme stof som støvet og det samme stof, som alt andet i verden er af. Punkt 2 kan vores forstand og vores videnskab godt acceptere. Men der er mange religioner, som ikke har punkt 2. Det har betydet meget, at kristendommen på den måde stillede mennesket frit i verden. Der er intet her i verden, som skal dyrkes som guddommeligt. Hvilken realisme! På grund af skabelsestroen har videnskaben kunne opstå.

Mosebøgerne upålidelige historiske kilder?

(videre om Ny overbevisende bibelkritik.)

Morthenson skriver: "Viklund er ikke teolog af fag, hvilket kan bidrage til en rolig distance i følelsesmæssige spørgsmål, som præsteskab eller mange troende næppe ville røre ved."

Jeg ved ikke, hvordan norske teologer er, men når der studeres teologi på danske universiteter, er der ikke blandet følelser med i det. Morthensons ord er helt misvisende.

I Viklunds bog er der først en analyse af Det gamle Testamente. Det siges meget bombastisk: "Mosebøgerne og Josua anses nu om dage for upålidelige som historiske kilder." Jamen, det er da ikke noget nyt. Det har teologer da sagt i mere end hundrede år. (se om kilder) Dele af mosebøgerne kan være gamle overleveringer, men Mosebøgerne er samlet og skrevet af præster ret sent i historien efter at Babylonerne havde besat Israel. Formålet med Mosebøgerne var at bevare den jødiske religion. Og selvfølgelig kan man se spor af det mange steder i Mosebøgerne. Bl.a. er det måske grunden til at den første skabelsesberetning slutter med hviledagen, den syvende dag. Præsterne ville vise jøderne at de skulle bevare og helligholde sabatten.

Men jeg kan alligevel sagtens mene, at bibelen - også GT - er fantastisk og troværdig: den giver mig tro på Gud. (det vil jeg begrunde senere)

Jeg må lige forklare, at det er mange år siden jeg læste på universitetet. Årstal kan jeg huske forkert. Jeg kunne slå dem op i mine mange teologiske bøger, men i denne sammenhæng må det være nok, at jeg skriver, hvad jeg husker med de små unøjagtiger det kan medføre.