Søfolk

En hilsen til alle søfolk i det fjerne.
Dette er ikke morsomt:
Jeg arbejder på en af Danmarks bedste it-virksomheder
Vi har i vores afdeling arbejdet på et system i 3 år
og det er afleveret til kunden. Derfor skal flere af os forlade
afdelingen for at gøre gavn andre steder i virksomheden.
Vores virksomhed er moderne og bruger de mest moderne
metoder til udviklingen af systemer. Undervejs i de
3 år har vores afdeling jævnligt været samlet for at
at blive behandlet, så vi kunne bevare optimismen
og gåpåmodet og klare problemer med humor.

Nu er det stilnet af, for der er ingen moderne metoder,
som foreslår, hvordan de påmønstrede klarer et døende
projekt. Der er flere, som skal forlade os for at
rejse til andre afdelinger i virksomheden. Hvordan klarer
de det, de, som bliver tilbage, og hvordan føler de det,
de, som skal væk. Det er jo en slags sorg. Men det har
ingen moderne virksomheds metoder taget højde for.

Det er som et skib, som er ved at synke. Flere sømænd
og søpiger må forlade skibet. Kaptajnen ser lidt træt
ud og bliver på broen alene, hvor man ikke ved, hvad
han ser forude. Man ved heller ikke, hvilke skibe
de forladende søfolk kommer til. Er der opgaver,
som er elendige, f.eks hvis maskinrummet er så
gammeldags at der ikke er til at være, og at alle på
skibet hellere vil have job i kabyssen.

De som er tilbage på det synkende skib, ved at de aldrig
når i havn. De skal stadig gøre deres job, men de ved
at inden alt er helt færdigt, skal de også forlade skibet.

Mon søfolk trænes i at klare, når de skal forlade deres skib
eller andre skal forlade skibet og de er tilbage med savnet
og må stirre ud over det øde hav.