onsdag den 16. december 2009

Hjælpeløs

Da jeg vandrede over Fakta's parkeringsplads med min indkøbstaske fyldt med varer, så jeg en kvinde køre ind. Jeg så først bilen, så fik jeg øje på kvinden, som var i sin værste alder (over 30). Det var bilen også. Hun havde store rindende bassethund øjne og jeg følte mig som i et dårligt eventyr, men jeg kunne ikke hjælpe hende. Jeg har en ligeså dårlig bil, som altid mangler luft i højre fordæk. Det samme gør jeg, så jeg gik skævt og hjælpeløst fra Fakta.

Glad hund

Jeg købte en øl for at fejre, at jeg lever. Jeg delte den med min kone og min hund, som også kan lide øl. Den blev glad.

Imorges

Kl. 6 stod jeg og vågnede i køkkenet, inden jeg skulle på arbejde, mens jeg tænkte, om det ikke kunne være en god idé at melde sig ind i et munkekloster og slippe for det hele. Men så sagde jeg til mig selv:" Munke skal tidligere op og de har aldrig fri." Måske har de heller ikke en kone.