to piger

 
 

foto

 
 
 
 

flere fotos jeg kan lide

 
 
 
 

drivhus

 
 

smukke fotos

 
 
 

skov

 
 

blomst

 

detovernaturlige

Jeg svarer her bl.a. på en kommentar til dette indlæg

Jeg er enig med dig i at "vi besidder bedre viden om verdens end de gjorde dengang." Måske ville jeg nuancere det til, at vi besidder en anden viden. Vi skal nok passe på at bedømme fortidens mennesker, som om de ikke var vidende. Det var bare en anden form for viden. Jeg tror, at deres viden i høj grad bestod af historier. Vi må nok indse, at fortidens mennesker troede på, at overnaturlige ting kunne ske.

I følge deres viden mente de, at nogle sygdomme, hvor et mennesker var ude af sig selv eller led af stumhed eller blindhed, skyldtes onde ånder. Der fortælles om undere, hvor Jesus hjælper et sådant ulyksaligt menneske. Jesu modstandere mente, at det var med djævelens hjælp, at Jesus gjorde disse undere, og han svarer dem et sted:

bibelcitat:Da blev en besat, der var blind og stum, ført hen til ham, og han helbredte den stumme, så han både kunne tale og se. v23 Alle folkeskarerne blev ude af sig selv og spurgte: »Mon han er Davidssønnen?« v24 Da farisæerne hørte det, sagde de: »Det kan kun være ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.« v25 Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: »Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og en by eller et hus i splid med sig selv kan ikke bestå. v26 Og hvis Satan uddriver Satan, er han kommet i splid med sig selv; hvordan kan hans rige så bestå? v27 Og hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? bibelcitat slut

Jeg nævner det for at vise, at Jesus ikke var den eneste, som gjorde undere på den tid. Det var almindeligt, at man mente det kunne ske. Det er mærkeligt at kalde det svindlerhistorier, når de selv var overbevist om sandheden i dem.

I din opremsning af svindlerhistorier er flere af dem fra Det gamle Testamente:
talende buske, himmel stige, saltstøtter, vande der skilles.
Det er som om du ikke kan accepterer, at jeg læser bibelen ud fra det som peger hen på Jesus eller handler om ham. Det gamle Testamente er ikke vigtigt for mig.

Men lad mig alligevel tage et af eksemplerne: vande der skilles.
Jøderne for måske 2000 år siden følte at de blev frelst i en situation og at det var Gud som frelste dem. Det bliver du nødt til at acceptere, at mennesker dengang kunne tænke sådan. Gud skaffede dem en udvej ud af en umulig situation, som hvis man stod over for et hav og man kunne gå tørskoet over. Jeg er ikke i tvivl om, at jøderne mente, at det rent faktisk var sket sådan. Men jeg tror også, at det væsentlige i historien er indholdet: de troede, at Gud også i andre situationer kunne det umulige og ville hjælpe selv et lille og svagt folk som dem.


Du skriver:"skal jeg dertil anskueliggøre overfor dig hvor overnaturlige og urealistiske de er?"
Jeg: du må gerne anskueliggøre, at folk dengang mente, at historierne var overnaturlige og urealistiske.

Med hensyn til Jesu undere, som virker overnaturlige, mener jeg, at Jesus selv ikke tillagde dem så stor værdi. Det var vigtigere, at han kom med Guds tilgivelse til mennesker. Når han alligevel gjorde undere var det for at hjælpe svage mennesker, som ingen andre ville hjælpe

Se dette link http://home3.inet.tele.dk/agerbo/19.s.e.tri.html




 

kommentarTilJesusSomHistoriskPerson

I går har Jakob H. Heidelberg skrevet en kommentar til mit indlæg "Jesus som historisk person". Hans kommentar vil jeg gerne kommenterer. I parenteserne er links til min mening, og browserens tilbageknap kan bruges til kommer hertil igen.

Jakob H. Heidelberg skriver sådan:

Nu håber jeg du ved at Shakespeare og Jesus ikke var samtidige og at der derfor er langt flere indikationer på at førstnævnte rent faktisk levede... Og kan et skuespil være "sandt"? (minKommentar1)

Nu er det jo heller ikke sådan, at Jesus skrev biblen selv (minKommentar9)) - det var der alle mulig andre der gjorde, folk som ikke engang var samtidige med Jesus... Fejlbarlige mennesker som ikke engang havde mødt manden! (minKommentar2)

Dertil hævder Shakespeare jo ikke i sine tekster at kende sandheden om altet - og han befaler jo ikke folk at følge hans råd mod trusler om helvedes pinsler.(minKommentar3) Modsat biblens fantasifulde forfattere.

Biblen er fuld af selvmodsigelser, dobbeltmoral, falsknerier, fejloversættelser, udeladelser, redigeringer, og gøres til genstand for (over)fortolkninger - det er slet ikke værdigt som eneste kilde til noget så essentielt som en guddom! (minKommentar4)

En bog som fortæller om overnaturlige hændelser i den grad som biblen gør bevirker jo ikke ligefrem at den bliver mere troværdig en Shakespeares værker.(minKommentar5) Tværtimod - ekstraordinære udsagn skal understøttes af ekstraordinære beviser.(minKommentar6) Du kan ikke sammenligne uskyldige skuespil med påståede (minKommentar7) "hellige skrifter".

Kom over det Hr. Agerbo - biblen er skrevet af mennesker over laaang tid og med alle mulige bagtanker. (minKommentar8) Den er rettet, redigeret, fortolket, oversat, samlet, vedtaget og meget mere gennem årene. Der står mindst lige så meget vrøvl som visdom i den overvurderede bog - det er og bliver en antologi, skrevet af og for mennesker. Derfor er den helt og aldeles utroværdig for os fornuftige tvivlere.(minKommentar10)

Holder De Dem fra skaldyr? Eller vælger du de passager fra skrifterne som passer dig bedst?
(minKommentar11)

mvh
Jakob H. Heidelberg
www.skepticisme.dk





 

minkommentar9kommentar20080719

Et sted i en historie i bibelen fortælles, at Jesus skrev.
Her er et citat fra en prædiken:
"
Mens de skriftkloge fremlagde sagen for Jesus sad han og tegnede i sandet. Han sagde ingenting, før de indtrængende krævede et svar af ham, da så han op, så på dem og sagde, "lad den der er ren kaste den første sten."


Så blev de tavse. Der var ikke nogen der kunne sige, jeg er ren så jeg vil kaste. I stedet gik de. Ingen ved hvad Jesus tegnede i sandet, for vinden slettede det. Og sådan er det, loven skriver dommen på tavler og papir. Kærligheden skriver den i sand.

" link: http://home3.inet.tele.dk/agerbo/praed2008/1654.html

Det var en tid hvor almindelige mennesker ikke læste og skrev.(Der var nogle få som kunne og som blev kaldt skriftkloge og som foragtede almindelige mennesker). Hvis man ville bekendtgøre noget til almindelige mennesker, var det med en budbringer, som fortalte.

Hvis Jesus havde skrevet, ville han dermed vise, at det ikke var almindelige mennesker han ville have i tale, og det var det netop: dem der var uden for samfundet og som i hvert fald ikke kunne læse.

Det var en kultur, hvor det som blev overleveret, blev overleveret mundtligt. Hvis du kendte noget til den jødiske kultur på det tidspunkt, ville du vide det.

Mærkeligt i øvrigt, at man næsten ikke har nogen af Shakespears originale manuskripter (fra link http://shakespeareauthorship.com/#surv ):

The Survival of Manuscripts
Oxfordians find it suspicious that the original manuscripts of Shakespeare's plays have not survived. They darkly hint that this is evidence of a coverup, and have even gone so far as to x-ray the Shakespeare monument in Stratford because of a suspicion that the manuscripts may have been hidden inside. (They weren't.) But there is nothing the slightest bit suspicious about the absence of Shakespeare's manuscripts, since virtually no playhouse manuscripts from that era have survived at all. Read The Survival of Manuscripts by Giles Dawson and Laetitia Kennedy-Skipton (taken from their 1965 book Elizabethan Handwriting) for the opinion of two scholars who spent decades examining documents from Shakespeare's era.



(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )





 

minkommentar8kommentar20080719

Som sagt kan jeg ikke med min fornuft regne ud, hvilke bagtanker de skulle have haft og hvorfor. Flere gange var det med risiko for deres eget liv, at de fortalte Jesu ord videre. Var bagtanken, at de gerne ville dø hurtigt. Hvorfor skulle de forvandske Jesu ord. Hvis de havde været så uærlige, hvorfor sprang de så ikke alle de ord over, som fortæller om pinlige situationer, f.eks. at de ikke kunne forstå Jesus eller at de tvivlede på ham og svigtede ham.

Jeg kommer til at tænke på, at jeg nok snarere mener, at videnskabsmænd kan have bagtanker med deres forskning, for at få en god karriere, tjene mange penge, blive berømt. Og er det ikke også grunden til at mange nye og kontroversielle forskningsresultater har svært ved at blive anerkendt. Jeg siger ikke, at Lomborg har ret, men når så mange videnskabsmænd er mod ham, kunne grunden være, at hvis han har ret, er deres forskning tabt på gulvet. Det samme med den danske forsker, som mener, at solpletterne kan være en afgørende årsag til klimaforandringer. Jeg hørte en radioudsendelse, hvor han fortalte om den hån og ringeagtelse han mødte fra andre videnskabsmænd. Og hans resultater fordrejer de, for selv at få ret. Her fornylig kunne BBC meddele, at engelske forskere havde modbevist ham. Han selv var ikke kommet til orde, og jeg hørte ham give mange grunde for, at deres modbevis ikke var videnskabeligt.




 

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

minkommentar7kommentar20080719

I hvert fald siger vi protestanter, at det ikke er skrifterne, som er hellige, men derimod nogle af ordene i Det nye Testamente handler om Gud. Jeg ville nu ikke kalde dem hellige.

Igen er den en opfattelse, som jeg ikke kan genkende fra kristendommen. Den er faktisk meget realistisk. Jeg mener som jeg skriver på dette link



 

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

minkommentar6kommentar20080719

ekstraordinære udsagn skal understøttes af ekstraordinære beviser

Det har jeg læst flere ateister skrive, det med beviser (se link)

Det ligner lidt, at de skriftkloge på Jesu tid krævede tegn og beviser fra ham.

Det er en meget ufornuftig tankegang, at der skal ekstraordinære beviser for ekstraordinære udsagn. Hvis min kone siger til mig: jeg elsker dig, så svarer jeg da ikke, at det er meget ekstraordinært og kræver et bevis. Jeg glæder mig over hendes ord.

Eller når jeg ser en utrolig spændende film, som fortæller noget dybt om livet, så glæder jeg mig over den uden at tænke på beviser. Mangler ateister evnen til at leve med i andres ord og glæde sig over dem.

Eller tror ateister, at tro er videnskab og skal bevises.
Det er helt ved siden af. Og i øvrigt en urimelig guddommeliggørelse af videnskaben.




 

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

minkommentar5kommentar20080719

Jeg vil senere skrive om Jesu undere og hvordan de kan forstås.

Lige dette foreløbig:
Flere gange virker det som om Jesus er mod at gøre undere:

Et stedet står der:
Da sagde nogle af de skriftkloge og farisæerne til ham: »Mester, vi vil se dig gøre et tegn.« v39 Men han svarede dem: »En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas' tegn.
Et andet sted står der:
Så kom farisæerne og gav sig til at diskutere med ham, og for at sætte ham på prøve krævede de et tegn fra himlen af ham. v12 Så sukkede han dybt i sin ånd og sagde: »Hvorfor kræver denne slægt et tegn? Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal intet som helst tegn få.«

For Jesus var det væsentlige det, som han fortalte om Gud, og i f.eks lignelsen om Arbejderne i vingården kan jeg intet overnaturligt se. Tværtimod handler Jesu lignelser om den ganske almindelige hverdag. En mand som sår korn på sin mark eller en mand som har to sønner. Jesus vender historierne, så vi får en ny forståelse af Gud.


 

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

minkommentar4kommentar20080719

selvmodsigelser:
Det kan det ikke være, for det er mange forskellige mennesker som har skrevet og de modsiger ikke sig selv, men hinanden. Mærkeligt at opfatte bibelen som én bog. Meget ufornuftigt. I øvrigt er det ikke videnskab, de bedrev. De fortalte af karken bælg. Det var indholdet eller budskabet, som var vigtigt for dem.

Hvem ville, når man sad og hørte en fortælle en spændende historie, pludselig afbryde ham og sige: du modsiger dig selv. Det bærer man da over med, for at høre fortællingen.


dobbeltmoral:
Jeg ved ærlig talt ikke hvad du mener og hvor du finder det i bibelen. Tværtimod er det en meget umoralsk eller antimoralsk bog, i hvert fald den del der handler om Jesus. Jeg henviser til de links til prædikener, som er i tidligere kommentarer


falsknerier:
Jamen, hvor har du det fra. Tænker du også sådan om din omgangskreds? Er det din almindelige opfattelse af mennesker.
Det ligner andre konspirationsteorier, som er opdigtet simpelthen for at skade en gruppe mennesker, som man på grund af fordomme ikke kan lide. Enhver med almindelig sund fornuft kan da indse, at de første kristne ingen interesse havde i falskneri.


fejloversættelser:
Vi gør det så godt vi kan. Mere kan du ikke forvente af os.Men du mener måske, at vi med vilje skulle oversætte forkert.Så kender du intet til den videnskab, som teologien på universitet er.

ikke værdigt som eneste kilde til noget så essentielt som en guddom:

Jeg kan slet ikke følge din tankegang. På den ene side ophøjer du Gud, så det slet ikke passer med kristendommen. Gud er ikke en guddom. Gud er en far, som elsker sine børn. Bibelen er i øvrigt ikke "en kilde", som om den skulle bevise noget om Gud.

Jeg vil bruge en sammenligning: maleren Picasso har malet situationer og mennesker, som har øje i panden og næse på maven. Det ville være helt forkert at sige, at hans billeder er løgn, fordi der ikke findes sådanne mennesker. Nej, tværtom: med sin abstrakte måde at skildre mennesker på, har han ramt noget endnu mere sandt om menneskelivet, end hvis han havde malet naturalistisk.





(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

minkommentar3kommentar20080719

trusler om helvedes pinsler

Jeg tror, at du regner dig for fornuftig. I Jesu fortællinger kan du ikke finde noget om trusler og pinsler. Jeg henviser igen til Arbejderne i vingården
(link:http://home3.inet.tele.dk/agerbo/600.html)

Hvor har ateister den opfattelse fra at Jesus truede med helvede.
I hvert fald ikke ved selv at læse i bibelen. Mon det så ikke er fra nogle forskruede religiøse i deres eget liv, som de så ligestiller med kristendommen. En underlig ufornuftig måde af afvise er religion på.



(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

minkommentar2kommentar20080719

Først fejlbarlig.
Mener du, at du kun tror på perfekte mennesker og hvor finder du dem.

For det andet: hvor får du den foragt for fortidens mennesker fra.
De var virkelig meget omhyggelige med det, som var vigtigt for dem, og det var at videregive, hvad de selv havde hørt og som de kunne lide.

Hvor kommer denne opfattelse fra, at de første kristne var en samling svindlere, som sad og grinte i skægget, mens de opfandt svindlerhistorier, som aldrig havde fundet sted.

Med hensyn til at have mødt manden:
De har mødt mandens ord. Det var det vigtige for dem. I øvrigt er det sært, at der ingen steder er beskrevet, hvordan Jesus så ud. Det synes du måske er et tegn på, at han aldrig har eksisteret. Men så må det også være et tegn på, at de første kristne ikke var dygtige falsknere, for så havde de vel opdigtet en masse om Jesu udseende. Jeg forklarer det sådan, at man ikke er interesseret i en persons udseende, når man har talt ham og glemt sig selv, fordi hans ord var overvældende.




Jeg fortæller da også historierne om Jesus videre, fordi jeg synes lige så godt om dem som jeg synes om Rembrandts billeder eller Mozarts musik.



(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

minkommentar1kommentar20080719

For mig er en fortælling indikation nok på, at der har været en, som har opfundet den. Flere af Jesu fortællinger er ganske enestående, f.eks. Den fortabte søn eller Arbejderne i vingården
(link:http://home3.inet.tele.dk/agerbo/600.html)

Hvis du kunne henvise til historier, som er af samme karakter og lige så korte, inden for de sidste to tusind år, vil jeg meget gerne høre det.

Med hensyn til sandhed. Det er en almindelig opfattelse, at forfattere i deres kunstværker fortæller om livet og lader en moral skinne igennem. Selvfølgelig mener de, at det er den store sandhed, som de fortæller om.




(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

minkommentar10kommentar20080719

Er du mod antologier? Det kan ikke være med fornuftige grunde.
Jeg synes snarere, at det er dig, som overvurderer bibelen. Jeg synes, at det er en fordel, at så mange har fortalt på deres måde om Jesus. I det væsentlige er de meget ens, men det viser, at de følte sig frie til selv at fortælle.

Ateister forlanger noget af bibelen, som den ikke vil være. For det første er den ikke én bog, men mange bøger. Og bøgerne, især Det nye Testamente vil videregive et budskab. De første kristne ønskede ikke at bedrive videnskabelig historieskrivning, hvor man neutralt og til mindste detalje beskriver begivenheder. De kristne ville videregive Jesu budskab.





(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

minkommentar11kommentar20080719

Jesus fortalte om Gud på en anden måde end traditionen, som den bl.a. kommer til udtryk i Det gamle Testamente.se link
Han gjorde det f.eks. med ordene: "De gamle har sagt .., men jeg siger jer." De skriftkloge og farisæerne mente, at han med sit budskab talte blasfemisk om Gud, bl.a. ved at kalde Gud far. Det var et ringeagte Gud, at bruge et barns kaldenavn til sin far.

Fundamentalister må have besvær med mange steder i Det gamle Testamente. Der er urimelige love, som vi aldrig ville overholde.

Jeg tager bare et tilfældigt eksempel:
"Dette er de retsregler, du skal fremlægge for dem: v2 Når du køber en hebraisk træl, skal han være træl i seks år, men i det syvende år skal han frigives uden vederlag. "
Det var (eller er det stadig for en fundamentalist) lovligt at holde slaver. Skulle det betyde, at vi har lov til at købe en jøde og holde som slave. Noget positivt er måske, at slaven skulle frigives efter 6 år. Så vidt jeg husker fra min studietid, overholdt jøderne ikke den sidste del af budet.

Med hensyn til det nye Testamente er jeg enig med Luther i at Johannes Åbenbaring er
"noget hø"; jeg tror, at det var det udtryk Luther brugte.

Jeg vil bruge en sammenligning. Når jeg ser en film, danner jeg mig undervejs et indtryk af personerne, og det kan ske, at filmens forfatter eller instruktøren i en scene lader en person gøre noget, som jeg ikke synes passer med det hovedindtryk jeg har fået af personen. Det gør dog ikke, at jeg forkaster hele filmen som dårlig.

På samme måde har jeg dannet mig et indtryk af Jesu budskab, særlig vægt lægger jeg på hans lignelser, men også at han hjalp udstødte. (Egentlig er hans undere også lignelser, dvs de skal fortælle, at alle de folk, som jøderne så ned på, fik Guds accept og hjælp). Det er rigtig, at hvert af evangelierne har deres egen tone, og der kan være sætninger, hvor jeg tænker, at det ikke passer med det hovedindtryk jeg har af Jesus. Jeg tænker, at Mattæus f.eks. er kommet til at lade sin egen opfattelse skinne igennem nogle steder i det han skriver. Det synes jeg er meget menneskeligt og det kan jeg godt bære over med. Jeg har et nuanceret og kritisk billede af det som jeg læser. Det har jeg i øvrigt også med alt andet jeg læser, også videnskabelige artikler.

Jeg kan ikke genkende mig selv i det billede, som ateister tegner af kristne som dumme og ukritiske.

Jeg synes snarere, at ateismen er ufornuftig. Den har samme opfattelse som religiøse fundamentalister, at man enten skal godtage hele bibelen, og dvs. hvert ord, eller intet.

En anden fejl, som både fundamentalisten og ateisten gør, er, at de ikke ser, at bibelen ikke skal tages bogstaveligt.se link)Mange af historierne i bibelen er billeder, som skal fortælle om noget, vi ikke kan formulere i ord.

Jeg er mod fundamentalister, hvad enten de er kristne, muslimer eller videnskabsmænd. De er som regel ufornuftige fanatister. Jeg tror virkelig f.eks. at nogle få muslimer, de såkaldte islamister, har bagtanker, nemlig at få magten og gøre vores liv dårligt. De er kun et fåtal. De fleste muslimer er ærlige troende, som jeg bare er uenige med.

I USA er der mange kristne fundamentalister, men det er meget ufornuftigt at forkaste kristendommen på grund af dem. Vi skal derimod passe meget på dem. Mon ikke det er på grund af sin fundamentalistiske tro, at Bush startede krigen i Irak.



(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

Videnskab og tro

Mange videnskabsmænd har sikkert forstand på videnskab. Hvorfor udtaler de sig så ikke det, som de har forstand på, Når aktiv atesitiske videnskabsmænd fører krig mod religion, benytter de sig uden at sige det af filosofi og teologi, som det er tydeligt, at de ikke har den mindste forstand på.

Hvordan kan det være at disse aktive ateistiske videnskabsmænd er blevet mere missionske end de fleste religiøse. Det er som om de er blevet besat af en idé: den kristne tro er skadelig.

Jeg tror, at der er flere beviser på, at videnskaben er skadelige, i hvert fald flere af dens resultater, og det skyldes, at videnskaben er uden moral og etik. Og det skal den være. Den skal forske uden hæmninger. Men den må så heller ikke blande sig i moral og etik og tro.

Jeg mener, at troen skal holde sig fra videnskaben og ikke diktere den noget. Men omvendt mener jeg også, at videnskaben skal holde sig langt fra religion. Jeg har en mistanke om at de aktive ateistiske videnskabsmænd har blandet relgion i deres forskning, nemlig den ateistiske tro.

Der er selvfølgelig videnskabsmænd, som ud over deres videnskab også har sat sin ind i filosofi og tro. Men mange videbskabsmænd er de rene diletanter, når de prøver at udtale sin om den slags, og det kedelige er, at andre kan forledes til den mening, at når en videnskabsmand er ekspert på sit felt, at så taler han med lige så stor ekspertice på alle andre områder, også filosofi og tro.

Jeg synes, at de aktive ateistiske videnskabsmænd mangler det, som kendertegner en ægte forsker, og det er ydmyghed og eftertanke. En ægte videnskabsmand ved, at alle videnskabelige sandheder står åbne til diskussion og at der kan komme nye teorier og ny indsigt, som fortolker data helt anderledes. Ellers kom vi jo aldrig videre.

Ved ateister, hvad kristendom er?

Jeg forstår godt at mange også videnskabsmænd er mod fundamentalistiske religiøse,som f.eks. tror bogstaveligt på bibelen, dvs at jorden blev skabt på 7 dage osv.

Jeg synes at videnskabsmænd og mange, som støtter videnskaben, er lige så fundamentalistiske.Jeg ved ikke hvor denne tro på videnskaben kommer fra.

Jeg er ikke videnskabsmand og vil ikke bedømme alle deres teorier, men jeg har i hvert falden grund til at tvivle på de aktive ateistiske videnskabsmænd. Hvis de læser deres egne data, ligesom de læser de data, som kristendommen og kristne udgør, har de et problem.

Jeg er enig i deres kritik af fundamentalister, men det er som om disse videnskabsmænd er blinde.De beskriver i hvert fald ikke min tro. Mon de overhovedet ved, hvad kristendom er.

Det er vel også det letteste at tage en afart af kristendommen og sable den ned.Men jeg håber ikke, at det også er sådan de udøver deres videnskab.

En af mine yndlingssider er http://www.gluefox.com/trov.shtm

Han begynder:En allmän uppfattning idag verkar vara att vetenskapen en gång för alla bevisat att inget övernaturligt existerar, och att endast den som är dum eller okunnig kan tro på Bibelns Gud. Denna åsikt är den förhärskande i massmedia och förs även fram i skolans läromedel, låt vara i mer eller mindre förtäckt form.

Om nu denna åsikt skulle vara korrekt, återstår emellertid några smärre saker att bortförklara: Hur kan det t ex komma sig att ungefär 40 procent av alla forskare i USA tror på en personlig Gud (enligt artiklar i Nature 3/4-97 sid 435 och 23/7-98 sid 313), vilket för övrigt är samma siffra som för hundra år sedan? Har dessa troende forskare sovit under de senaste hundra åren och inte märkt att forskningen bevisat att de har fel? Varför hittar man dessutom den största procenten troende naturvetare bland fysiker och matematiker? Har fysikerna och matematikerna inte förstått konsekvenserna av sina egna teorier, när alla andra tydligen gjort det?!

Intelligensogreligion

Intelligens og religion

Den 24 juni 2008 var der en nyhed om intelligens og religion, dvs det var i virkeligheden om Helmuth Nyborg, som mener at kunne sige noget om intelligens og religion.

Måske er nyheden også kendetegnende for medierne og deres opfattelse af religion.

(tryk på de blå tekster og tryk alt og pil til venstre for at komme tilbage eller browserens tilnage knap)
Jeg vil sammenligne dr.dk,JP, Politiken, Kristeligt dagblad og Information
1. overskrifterne
Overskriften hos dr.dk er pjattet, om ikke stødende.
2. indholdet under overskrifterne
Når man sammenligner indholdet er dr.dk det mest diletantiske.
3.kommentarer på netsiderne
Her flere kommentarer fra netsiderne, også fra dr.dk, og mærkelig nok er flere af dem mere fornuftige
end artiklen hos dr.dk

PostkortFraVejleIndledning

Hermed en begrundelse for valget af postkortgenren og en læsevejledning.

Postkortgenren er på trods af dens store udbredelse en meget overset og undervurderet genre. Den består af korte sætninger og alligevel er der mange skjulte lag under hinanden. Et eksempel: "Her er strålende solskin". Den sætning kan godt betyde at der er ulidelig varmt og ikke til at gå udenfor. "Stranden er utrolig smuk". Det kan godt betyde, at der er så mange sten, at man ikke kan bade fra stranden.

I PostkortFraVejle er der flere lag. Ved kun at trykke på linket næste - (den blå tekst over (hvis du ved et tilfælde..); lad være med at scrolle eller rulle til næste indslag; men husk på det indlæg du er at se foto nederst) - vil hovedfortællingen folde sig ud. - (Ja, jeg råder nok til første gang, hvis det er muligt, kun at trykke på næste. Faren er bare, hvis du ikke har lyst til at læse det igen og trykke på links; så vil du gå glip af meget) - Hvis der trykkes på andre links, kan man komme tilbage ved at trykke på linket tilbage. (blå ord i teksten er links (lige på dette første indlæg er der ingen vej tilbage))



PostkortFravejle er formet som en tvtransmission fra en teaterforestilling. Ligesom ved store festlige begivenheder i kongehuset varer en sådan transmission (DenUddybendeKommentator1) en hel dag og mange kommentatorer sidder parat for at sige deres mening. Vi er så heldige at vi kan springe alle disse afbrydelser over ved kun at trykke på linkene "næste".

Der er endnu er fordel ved denne transmission. Du kan afbryde og slukke og vende tilbage til det sted du forlod. Du skal bare først tilføje et bogmærke i din browser til den side du var på, da du forlod transmissionen.

(Jeg vil på forhånd slå fast, at jeg har dyb respekt for de ansatte på Vejle Sygehus, og den respekt har jeg også efter min indlæggelse)

Velkommen til den store transmission PostKortFraVejle og god fornøjelse.

VaerktoejerVedUdarbejdelsenAfPostkortet




 

næste
ingen vej tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, så er du ved begyndelsen af en fortælling, som fortsætter )

træstamme

FoerTaeppetGaar

(Læg mærke til alle ord som berører det at gå og løbe)
I salen ses siddende og ventende personer, som ikke har tænkt sig at gå nogen steder, undtagen i pausen, som flere af dem ser frem til allerede. De går i teatret for at blive set. I dette øjeblik høres en spredt hvisken. Ved du hvad forestillingen handler om. Nej, det er en uropførelse og ingen kender forfatteren. Hvor var du henne i går. Jeg var nede i Hennes og Maurtiz i deres store butik i Vejle. Har du hørt noget om stykket. Han må i hvert fald have været i Vejle, når han kan skrive et postkort derfra. Var det dér du købte kjolen. Ja, der var en utrolig dygtig og sød ekspedient, som så ud til at være adopteret. Jeg hørte den kvindelige chef sige, at det var en skam, at ekspedienten allerede var adopteret, ellers ville hun gerne adoptere hende. Nej, ved du hvad, du skulle hellere gå ind i Solo; dér er en meget sød og smilende adopteret ekspedient. Mon de er søstre.

Nu dæmpes lyset; stemmerne tier forventningsfuldt; tæppet glider langsomt op.




Berlin, vist nok ikke et sygehus


næste
tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

Scene1Akt1

(3 optrædende, flere forbi- og tilløbende)

Hun har et fremmedlegeme siddende fast i halsen, siger han meget bekymret. Hvad tænker du, kære tilskuer? Jeg hører det, altså mandens ord, mens jeg ligger på hospitalet og venter og føler, at en fortælling er ved at komme til verden. Det er ikke fødegangen jeg ligger på, men en skadestue-stue.

Jeg (noteOmJegPerson) føler mig midt i en uvirkelig forestilling. Jeg vil ikke kalde det en cirkusforestilling, for jeg har aldrig følt mig særlig godt tilpas i cirkus. Hvad kan der ikke ske af ulykker i et cirkus. Det er farligt og tæt på. Sådan føler jeg mig, som en klovn midt i managen, faldet over sine egne ben og nu ikke kan rejse sig, mens folk klapper. Her er nu ret stille, fordi min kone og jeg ikke siger så meget til hinanden. Sådan kan vi godt have det. Kun gennem den åbne dør kommer der luft og lyde fra en lidt for livlig virkelighed uden for. Jeg vil senere få at vide, at der netop denne dag, hvor det var rimelig varmt efter danske forhold, er sket mange uheld, netop med folks ben. Flere er faldet ned fra stiger, ikke benene, men deres folk.

Nu hører jeg en ude på gange tale engelsk og blandet ind i samtalestrømmen hører jeg hende sige: "The show must go on."

Det gør vi så. En ældre sygeplejerske ser på min ankel og kommer den i en støvle med isvand, mens hun siger, at jeg selvfølgelig ikke skal sidde ude i venteværelset men straks må komme ind på en stue, så lægen kan komme og se på mig.

Hun løber ud igen og kommer ind med et mærkeligt apparatur: et lille, sindrigt stillads, som hun prøver at slå op; men det kan hun ikke; så hun løber ud igen og kommer straks tilbage og stiller det op under mit venstre ben (jeg ved ikke hvad hun lavede derud; måske stampede hun i gulvet, så op og sendte en kort bøn til Gud, så ned og truede ad det lille satans stativ), så anklen bliver hævet op. Tak, det var altfor meget. Den er allerede hævet til 3dobbelt størrelse.
Det syner måske af så meget, fordi det er et lille rum, hvor der både er et skrivebord, et skab, nogle hylder, en seng, som jeg ligger på, og min kone.

Da sygeplejersken har efterladt os igen, prøver min kone og jeg at finde på et eller andet at sige. Det gør vi da jævnligt. Nu har vi svært ved det, fordi man ikke bare sådan kan hyggesnakke, når en af parterne lige har fået sin tilværelse knust, eller måske er det bare anklen, som er forvredet.

(DenAlvorligeKommentator1, DenStyledeKommentator1)



næste
tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

FoerScene1Akt1

Jeg har travlt. Jeg skal forberede årets happening: en udflugt med afdelingen på min virksomhed. Jeg samler ting sammen. Løber op og ned. Midt på trappen kommer jeg i tanke om det allervigtigste. Sidste år havde jeg ikke en kasket og det blev et så strålende solskin at jeg sidst på dagen lignede en kogt krebs oven på hovedet. Der er mange ting jeg ikke har, en af dem er hår på hovedet. Jeg har skæg, men det er ikke så langt at det kan bruges som kasket.

Midt på trappen drejer hurtigt om med ét ord i tankerne "kasket". Jeg glider ned ad trappen. Stort rabalder. Min kone og samtlige børn kommer løbende (det har jeg også; jeg har to). Hvad sker der? Jeg: jeg faldt. Min kone: du gled. Jeg: jeg faldt. Min kone: nej, du gled. Jeg: ja,ja (jeg er vant til at jeg i enhver situation skal give min kære kone ret). Jeg: jeg ska..
Min kone: hvad skal du nu! jeg: jeg skal brække mig. Min kone kan løbe hurtigt og inden jeg ser mig om, står jeg med en skål i hænderne og brækker mig. Da det er godt overstået, tager vi på skadestuen og Scene 1 akt 2 kan fortsætte



næste
tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

Scene1Akt2

Her kommer der lidt dødvande. (Vi skal senere komme mere ind på det med døden, som bliver meget konkret). Vi, dvs. min kære kone og jeg venter på lægen. Hvert minut varer lang tid. Pludselig kigger han ind og ser kort på benet, som hviler tungt i min bevidsthed, og siger jeg skal have taget et røntgentbillede. Så venter vi igen.

Min kone vil ud og finde nogle blade, som hun kan læse i. Jeg venter på hende og på lægen.

Når man ligger i et stille og lille rum ganske alene (man=jeg), hører man tydeligt hver lyd ude på gangen. Der er mang slags trin, hurtige, lette, trippende, klaskende, klikkende og jeg tror ikke mine egne ører (er jeg virkelig ved at blive skør eller mere skør end jeg plejer); jeg hører en slæbende gang; den høres først svagt langtfra; den kommer nærmere og nærmere; bliver højere og højere. Og det er tæt med midnat. Jeg tænker, at det er døden, den gamle død, som er blevet træt af sit arbejde og har svært ved at bære sin le. Heldigvis drejer de slæbende skridt ud i skadestuens venteværelse. Jeg ser et skelet, dvs. en ældre kvinde, gå derud og ånder lettet op.

Så hører jeg min kones trin (de er ikke så trætte) Så kom hun alligevel tilbage og hun siger undrende, at alle ugeblade er fra 2005. (DenNaestenAltVidendeKommentator1)

Min kone og jeg spørger hinanden om anklen kun er forvredet eller der skal gips på og min kone overvejer at tage hjem, fordi tiden føles syg sådan et sted. Men vi afbrydes af en portør (dem skal jeg møde flere af; det er raske svende). Han siger, at vi straks er tilbage, så min kone har ingen undskyldning for at tage hjem. Det havde jeg ikke behøvet en undskyldning til.

Det varer rigtig nok kun kort, for røntgenstuen er et par rum længere henne ad gangen og snart er jeg igen i skadestue-stuen. Eller er det typisk for et sygehus. Man venter og venter. Men når der så sker noget, sker det meget hurtigt, og så er man tilbage og venter igen.



næste

tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

Scene1Akt3

Den unge læge kommer ind og ser træt ud og siger, at jeg skal indlægges og opereres. Det var en slem en; ordene er som et fremmedlegeme, jeg har svært ved sluge. Jeg kan næsten ikke få vejret. (Den samme fornemmelse får jeg, når jeg vågner). Men det hjælper ikke at protestere.

Senere kommer jeg i tanke om, at jeg straks for at tage pusten fra hele dette lægevæsen kunne have bedt om at blive overført til privathospitalet Mølholm Slot, hvor jeg ved de får rødvin til aftensmaden og som jeg har en forsikring til via mit job på en af Danmarks bedste arbejdspladser.

Nu skal jeg så udspørges. Først går remsen lidt langsomt. Lider du af nogle sygdomme. Nej. Har du før været på sygehuset. Ja og jeg siger hvornår og hvordan. Men så går remsen hurtigere og det er ikke meningen jeg skal sige nej hver gang: Har du ofte hovedpine, ondt i ørerne, ondt i tænderne, bihulebetændelse, hævede skuldre, halsbesvær, hævede kirtler,hår på brystet, vanskelig vandladning, varme tæer (det vil senere vise sig, at jeg har beundringsværdige varme tæer, også når de er døde) - midt i det hele synes jeg det er sjovt, at han kan sige så mange ord så hurtigt efter hinanden, så jeg bryder ind i hans opremsning og roser ham med ordene: hvor er det flot du kan så lang en remse. Han træt og udmattet: jeg har sagt den mange gange. Men jeg kan se at jeg har bragt ham ud af rollen og de næste spørgsmål kommer lidt tøvende som om han skal tænke sig om eller er ved at falde i søvn. Han holder dog masken.


næste

tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )