lørdag den 19. juli 2008
minkommentar4kommentar20080719
selvmodsigelser:
Det kan det ikke være, for det er mange forskellige mennesker som har skrevet og de modsiger ikke sig selv, men hinanden. Mærkeligt at opfatte bibelen som én bog. Meget ufornuftigt. I øvrigt er det ikke videnskab, de bedrev. De fortalte af karken bælg. Det var indholdet eller budskabet, som var vigtigt for dem.
Hvem ville, når man sad og hørte en fortælle en spændende historie, pludselig afbryde ham og sige: du modsiger dig selv. Det bærer man da over med, for at høre fortællingen.
dobbeltmoral:
Jeg ved ærlig talt ikke hvad du mener og hvor du finder det i bibelen. Tværtimod er det en meget umoralsk eller antimoralsk bog, i hvert fald den del der handler om Jesus. Jeg henviser til de links til prædikener, som er i tidligere kommentarer
falsknerier:
Jamen, hvor har du det fra. Tænker du også sådan om din omgangskreds? Er det din almindelige opfattelse af mennesker.
Det ligner andre konspirationsteorier, som er opdigtet simpelthen for at skade en gruppe mennesker, som man på grund af fordomme ikke kan lide. Enhver med almindelig sund fornuft kan da indse, at de første kristne ingen interesse havde i falskneri.
fejloversættelser:
Vi gør det så godt vi kan. Mere kan du ikke forvente af os.Men du mener måske, at vi med vilje skulle oversætte forkert.Så kender du intet til den videnskab, som teologien på universitet er.
ikke værdigt som eneste kilde til noget så essentielt som en guddom:
Jeg kan slet ikke følge din tankegang. På den ene side ophøjer du Gud, så det slet ikke passer med kristendommen. Gud er ikke en guddom. Gud er en far, som elsker sine børn. Bibelen er i øvrigt ikke "en kilde", som om den skulle bevise noget om Gud.
Jeg vil bruge en sammenligning: maleren Picasso har malet situationer og mennesker, som har øje i panden og næse på maven. Det ville være helt forkert at sige, at hans billeder er løgn, fordi der ikke findes sådanne mennesker. Nej, tværtom: med sin abstrakte måde at skildre mennesker på, har han ramt noget endnu mere sandt om menneskelivet, end hvis han havde malet naturalistisk.
(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
"de modsiger ikke sig selv, men hinanden"
Det er slemt nok i sig selv hvis man ønsker at betragte biblen som grundlag for sin verdensanskuelse.
"Mærkeligt at opfatte bibelen som én bog. Meget ufornuftigt."
Ok, helt banalt: det sælges som een bog når man køber den (og betegnes "The Holy Book" eller "den hellige bog" rundt omkring i verden. Dertil vil jeg da give dig ret - en række mennesker har genfortalt noget de har hørt, alt sammen uden såkaldte "guders" indblanden (hverken faderen, sønnen eller spøgelset "helligånden").
"Det var indholdet eller budskabet, som var vigtigt for dem."
De var i hvertfald ikke kritiske ifht. sandhedsværdi og bevismateriale. Det er mig ubegribeligt, efter at have læst biblen flere gange, hvordan nogen kan ophøje denne bog til noget specielt frem for andre jeg har læst.
"Hvem ville, når man sad og hørte en fortælle..."
Nu afbryder jeg ikke nogen - derimod påpeger jeg at der er mange selvmodsigelser, ligesom jeg ville have gjort efter en person havde fortalt et andet opdigtet eventyr, en myte eller et sagn.
Mht. moral hævder de fleste kristne at deres basis findes i den hellige bog - men der findes så mange amoralske og dobbeltmoralske budskaber at det hverken kan lægge grund til filantropi eller misantropi uden kraftig udvælgelse, fravælgelse og personlig fortolkning. Se på gud og hans udskejelser - se jesus smide om sig med dæmoner og onde ånder, hør ham befale at folk som ikek tror ham skal slås ihjel.
Falsknerier - nu begynder du noget om mig som person, min omgangskreds og min almindelige opfattelse af mennesker. Det vælger jeg ikke at kommentere, men du skal være hjertelig velkommen til at besøge mig en dag og finde ud af det selv.
Du kan kaldee det for "konspiration", "fordomme" og trække de religiøses "alle jagter os"-kort. Det ændrer dog ikke på at man historisk kan påvise masser af falskneri og udvælgelse af skrifter (jf. de apokryfe af slagsen). Bortkastelser og tilretninger, redigering og sortering. Det er en menneskelig konstruktion som ikke kan være grundlag for en tro på gud. Uden biblen, hvor er de troende da (ifht. Abrahams retninger)? Der er masser at anfægte - jf. eksempelvis den danske sige www.biblen.info.
" Enhver med almindelig sund fornuft kan da indse, at de første kristne ingen interesse havde i falskneri."
Hmmm, det påhviler næppe troende at kæmpe for sund fornuft - det modsatte af deres så højt ærede tro. At du ikke kan se disse første kristnes interesse i at underminere de eksisterende religioner, at lyve med næb og kløer, digte og overdrive mv. for at få netop deres budskaber igennem - så må jeg indrømme at du på forhånd er tabt. Men som præst har du selvfølgelig en dagsorden - ligesom de religiøse havde dengang.
Falsknerier - jeg behøver vel næppe uddybe overfor en uddannet teolog? Dødehavrullerne, apokryfe skrifter, tvivlsomme oversættelser mv.
Fejoversættelser - bevidste som ubevidste - her anfægter jeg primært de bevidste. Man "vedtager" og fortolker fra oversætters side - det kan man ikke komme udenom, kan man vel?
"Gud er ikke en guddom. Gud er en far, som elsker sine børn"
Forkert - gud er en guddom. Lad nu være med at forsøge at udviske meningen med ordet guddom. Og hvis denne guddom, eller far, ekssiterede og elskede sine børn - da ville verden se meget anderledes ud. I al fald under forudsætning af at denen guddom er omnipotent, omniscient og almægtig.
"Bibelen er i øvrigt ikke "en kilde", som om den skulle bevise noget om Gud."
Nå ikke... Hvor sørensen ville kristendommen være i dag uden biblen som du så smukt og sindigt underminerer for hver sætning du skriver. Intetn Paradis, intetn helvede, ingen guder, ingen hellige bud, intet kundskabens træ, igen tvetydige lignelser, ingen tankekontrol mv. Det ville da være rart med en officiel udmelding fra statskirken hvor man afviste biblen som grundlag for gudetro.
Ifht. Picasso - kunst kommer primært til live i den personlige fortolkning. Det lægger biblens tekster ikke op til, det gør hovedparten af biblens tilhængere heller ikke (specielt ikke med fokus på GT). Opbygningen af en statskirke med prædiken, liturgi, bøn og afgudsdyrkelse er heller ikke motivator for personlig fortolkning. Hvis dog blot I præster ville stå ved biblens ord og ikke udvande dens budskab så alle kan gøre med den hvad de vil.
Men din pointe med Picasso skulle nok være, at gud bedst beskrives i lignelser, metaforer, analogier, selvmodsigelser og ulogiske konstruktioner... Hmm - for mig minder det langt mere om menneskelig makværk end guddommelige sandheder.
Tag biblens tekster for hvad de er - hulemænds forsøg på at begribe verdens skønhed og grusomhed. I stedet benytter de fleste kristne "vælg og vrag" metoden - dette og hint kan vi bruge, resten er ikke rigtig eller skal (over)fortolkes. Der står således, ud fra denne metode, egentlig ikke noget i biblen - den kan tolkes efter eget behov og selekteres i efter eget godtbefindende.
Det skal lige siges, at den med jesus og hans befalinger om at slå "fjender" ihjel er fra Lukas 19:27 og Matthæus 10:34 - men jeg vil medgive at der som altid kan fortolkes efter eget behov. Tvivlsomt som alt det andet.
Send en kommentar