fredag den 18. juli 2008
minkommentar11kommentar20080719
Jesus fortalte om Gud på en anden måde end traditionen, som den bl.a. kommer til udtryk i Det gamle Testamente.se link
Han gjorde det f.eks. med ordene: "De gamle har sagt .., men jeg siger jer." De skriftkloge og farisæerne mente, at han med sit budskab talte blasfemisk om Gud, bl.a. ved at kalde Gud far. Det var et ringeagte Gud, at bruge et barns kaldenavn til sin far.
Fundamentalister må have besvær med mange steder i Det gamle Testamente. Der er urimelige love, som vi aldrig ville overholde.
Jeg tager bare et tilfældigt eksempel:
"Dette er de retsregler, du skal fremlægge for dem: v2 Når du køber en hebraisk træl, skal han være træl i seks år, men i det syvende år skal han frigives uden vederlag. "
Det var (eller er det stadig for en fundamentalist) lovligt at holde slaver. Skulle det betyde, at vi har lov til at købe en jøde og holde som slave. Noget positivt er måske, at slaven skulle frigives efter 6 år. Så vidt jeg husker fra min studietid, overholdt jøderne ikke den sidste del af budet.
Med hensyn til det nye Testamente er jeg enig med Luther i at Johannes Åbenbaring er
"noget hø"; jeg tror, at det var det udtryk Luther brugte.
Jeg vil bruge en sammenligning. Når jeg ser en film, danner jeg mig undervejs et indtryk af personerne, og det kan ske, at filmens forfatter eller instruktøren i en scene lader en person gøre noget, som jeg ikke synes passer med det hovedindtryk jeg har fået af personen. Det gør dog ikke, at jeg forkaster hele filmen som dårlig.
På samme måde har jeg dannet mig et indtryk af Jesu budskab, særlig vægt lægger jeg på hans lignelser, men også at han hjalp udstødte. (Egentlig er hans undere også lignelser, dvs de skal fortælle, at alle de folk, som jøderne så ned på, fik Guds accept og hjælp). Det er rigtig, at hvert af evangelierne har deres egen tone, og der kan være sætninger, hvor jeg tænker, at det ikke passer med det hovedindtryk jeg har af Jesus. Jeg tænker, at Mattæus f.eks. er kommet til at lade sin egen opfattelse skinne igennem nogle steder i det han skriver. Det synes jeg er meget menneskeligt og det kan jeg godt bære over med. Jeg har et nuanceret og kritisk billede af det som jeg læser. Det har jeg i øvrigt også med alt andet jeg læser, også videnskabelige artikler.
Jeg kan ikke genkende mig selv i det billede, som ateister tegner af kristne som dumme og ukritiske.
Jeg synes snarere, at ateismen er ufornuftig. Den har samme opfattelse som religiøse fundamentalister, at man enten skal godtage hele bibelen, og dvs. hvert ord, eller intet.
En anden fejl, som både fundamentalisten og ateisten gør, er, at de ikke ser, at bibelen ikke skal tages bogstaveligt.se link)Mange af historierne i bibelen er billeder, som skal fortælle om noget, vi ikke kan formulere i ord.
Jeg er mod fundamentalister, hvad enten de er kristne, muslimer eller videnskabsmænd. De er som regel ufornuftige fanatister. Jeg tror virkelig f.eks. at nogle få muslimer, de såkaldte islamister, har bagtanker, nemlig at få magten og gøre vores liv dårligt. De er kun et fåtal. De fleste muslimer er ærlige troende, som jeg bare er uenige med.
I USA er der mange kristne fundamentalister, men det er meget ufornuftigt at forkaste kristendommen på grund af dem. Vi skal derimod passe meget på dem. Mon ikke det er på grund af sin fundamentalistiske tro, at Bush startede krigen i Irak.
(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Hvad så med at samle de skrifter I kan blive enige om i statskirken så vi ikke skal spilde tid på diskutere al for meget tekst. Vælg og vrag på vanlig vis, men efterlad én redigeret udgave, "biblen - nu kalorielet". Så kan vi tage den derfra - for lige nu er der ikke andet end "trækken i land". Gad vide hvor stor den biblen skal være - gad vide hvor mange meninger der vil være om hvad der skal med eller hvad der ikke skal med...
Det minder mig om de gange i historien, hvor biblens tekster skulle samles og vedtages... Nu står vi der igen - I troende er ikke helst tilfredse med det hele, nogle vil måske gerne tilføje lidt oven i købet... "Vælg og vrag" metoden længe leve.
/Jakob H. Heidelberg
www.skepticisme.dk
Det er også væsentlig for mig at påpege overfor dig, at Jesus aldrig har ophævet moselovene - tværtimod!
Jf. eksempelvis:
http://biblen.info/Jesus-lov.htm
Ergo skal du undlade at spise skaldyr - og det der er værre :-)
Med venlig hilsen
Jakob H. Heidelberg
www.skepticisme.dk
Send en kommentar