På en måde er det mærkeligt, at Det gamle Testament er med i vores kristne bibel, og at GT står først, og at GT fylder så meget. Da jeg læste teologi og skulle igennem at læse GT på hebraisk og studere hvert ord og få at vide, hvordan nogle sætninger var fra én kilde (eller skrift) og nogle sætninger fra en anden, tørstede jeg efter at komme til de fag, jeg mente var mere væsentlige og som handlede om Det nye Testamente.
Den teologiske videnskab må mene, at jødedom og kristendom er en lang sammenhængende tradition, hvor man ikke kan forstå kristendommen uden først at have studeret jødedommen eller GT.
Som troende kristen mener jeg, at det vigtigste i GT er de to skabelsesberetninger og salmerne og ordene om den kommende konge,Messias. På baggrund af GT bliver det endnu klarere hvor enestående Jesus var. Han talte meget sjældent om Gud Skaberen. Jesus talte hele tiden om Gud vores himmelske Far. Det ord Jesus brugte er barnets kaldenavn til sin far, for at tydeliggøre det kunne man tage det første ord, som et barn prøver at sige til sin far, måske "dada". Det var revolutionerende i jødedommen, som jo ikke måtte nævne Guds navn. Hver gang der i bibelen står Gud, læste jøden "Herren" når jøden læste op fra bibelen. Jøderne frygtede Gud. Jesus gav os lov til at tale med Gud som et lille barn taler med sin far.
fredag den 11. april 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar