Antal kirkegængere

Jeg har sendt en mail til den journalist, som på DR' s hjemmeside skrev påskedag om "Ti kirker på vej til lukning"


Jeg havde ikke forventet, at der øverst på DR hjemmeside skulle stå "Glædelig påske", men jeg blev forbavset, når der påskemorgen kl. 9.00 stod "Ti kirker på vej til lukning"

Jeg ved godt at Berlinske tidende i denne uge har haft en artikel, som handler om et ringe antal kirkegængere.
Måske havde det været en idé at undersøge sagen selvstændigt og ikke bare gentage.

Jeg undrer mig over, hvordan sådan en artikel på DR's hjemmeside opstår. Får journalisten en opgave eller stiller hun sig selv en opgave. Er den meget bred og åben, så der er mulighed for at journalisten opdager noget, som hun ikke selv vidste. F.eks om kirken kunne opgaven lyde: Hvad er kirken. Hvad er påsken. Hvis man vil snævre det mere ind, kunne opgaven lyde: hvorfor er der mennesker nu om dage, som får noget ud af at gå i kirke påskedag.
Opgaven kunne også være: sker der noget i kirken, som har betydning for os.
Det skal selvfølgelig ikke altid være positivt, heller ikke det som skrives om kirken. Men det skulle ikke undre mig, hvis man så i medierne, hvad der var sidste jul og sidste påske og alle årene forud. Dengang var der også artikler om hvor få der kommer i kirke, eller noget andet negativt. Det var en idé til en artikel, at undersøge hvorfor medierne behandler kirkestof negativt.

Tænk hvis det var sådan over for politikere. Hvis journalister aldrig spurgte efter indholdet i et partis politik, men altid kun spurgte om hvor mange som kommer til partiets arrangementer og hvor mange arrangementer et parti overhovedet har om ugen. Og hvorfor det ringe antal deltagende ikke viser, at partiet skal nedlægges.

Jeg forstår ikke, hvordan en journalist har det med sit håndværk. Jeg ville have en dårlig smag i munden, hvis jeg sagde til mig selv: jeg vil skrive om hvor få der kommer i kirke og jeg så finder alt det som tyder på , at min antagelse er rigtig; selvfølgelig kunne jeg dermed vise, at jeg er kritisk over for kirken; og at jeg er en kritisk journalist. Men inderst inde ville der lurer den tanke: hvorfor er jeg ikke kritisk over for mine "kilder".

Jeg vil gennemgå artiklen: Ti kirker på vej til lukning.
Først overskriften. Man kunne omvendt spørge: hvor mange kirker er på vej til at blive åbnet. Folk flytter fra København. Hvis det er til nybyggede kvarterer, bliver der mange steder bygget nye kirker. Tænk hvis journalisten havde ringet rundt til stifterne og spurgt - bare ligesom for at være lidt kritisk mod sig selv -
hvor mange kirker er i jeres stift ved at blive bygget.

Den næste sætning er utrolig værdiladet: "Kun to procent går i dag regelmæssigt til søndagsgudstjeneste,"
Læg mærke til ordet "kun". Var det med vilje, at journalisten skriver "kun". Tænkte hun over det. Der kan leges meget med tal.

I sidste uge så jeg et indslag i DR tv-avisen om reaktionen på muhammedtegninger i de arabiske lande. Det var tydeligt, at journalisten gerne ville gøre os bange eller overdrive. Der blev sagt, at i et eller andet land var der en demonstration med ½ tusinde mennesker. Det lyder af meget mere end 500
og hvis journalisten havde sagt at det land har 50 millioner mennesker, ville hans vurdering af situationen måske have været den samme som en person fra udenrigsministeriet, som til sidst i indslaget sagde, at han ikke mente det var så farligt.
Læg mærke til, at det kom til sidst i indslaget. Hvad mon seerne sidder tilbage med: billeder af demonstranter som brænder flag, eller et ord til sidst.

Jeg havde for nogle månder siden en mailudveksling med en journalist fra Berlinske tidende. Der var en række artikler om scientology. Den første søndag var der en stort opsat artikel om at antallet af tilhængere til scientology var hastigt voksende. Den næste søndag var der en artikel af samme journalist, hvor han havde undersøgt om man kunne stole på de tal, som scientology selv havde givet, og det kunne man selvfølgelig ikke.
I virkeligheden er der ikke mange tilhængere af Scientology.

Eller i Politiken læste jeg på et tidspunkt: "Ateisterne oplever markant fremgang i Norden i disse år". Lidt nede stod der:"I Danmark har Ateistisk Selskab eksempelvis oplevet en årlig medlemsfordobling, så foreningen i dag har 750 medlemmer," Jeg tror det er en fejl, når der står en "årlig medlemsfordobling". Når jeg søger på nettet og ser nyhedsbrevet på http://www.ateist.dk/forening/ står der:
"Medlemstilgang
Vi er tæt på at være blevet fordoblet i år,
så vi nu nærmer os 800 medlemmer."
Hvis journalisten havde ret ville der så ikke have stået i nyhedsbrevet: Lige som alle de forrige år har vi også sidste år fordoblet vores antal medlemmer.
Og hvad skal man mene om et antal på 750.
Journalisten i Politiken skulle hellere have skrevet: Der er markant færre ateister i Danmark, for - som der står i artiklen - i Sverige er der 4.200 og i Norge er der 67.000.
Det kunne være spændende at undersøge om danskerne er mere religiøse eller hvad grunden er til de få ateister.

Sådan kan man se meget forskelligt på tal. "Kun to procent". Der kunne også have stået: " Påskedag kommer der 100.000 mennesker i kirke i Danmark." Det kun endda være skrevet sådan: 1/10 million.
Det skulle ikke undrer mig hvis man i en kommune ser på en måned, hvor mange der sammenlagt kommer i kirke, så er det flere end der kommer til fodboldkampe i samme kommune i samme måned.

Tal kan vendes og drejes.
Også når journalisten på DR skriver: "antallet af medlemmer af Folkekirken falder støt hvert år" og overskriften " Færre og færre medlemmer". Journalisten skriver selv, at nedgangen er på "cirka et halvt procentpoint om året" Det kunne være spændende at vide, om det er taget i underkanten eller overkanten. Under alle omstændigheder kunne det lige så godt have ført til følgende formulering: "antallet af medlemmer af Folkekirken falder kun ganske lidt hvert år"

Jeg går ikke selv ofte i kirke.
Jesus sagde nogle gange til en han mødte og som han hjalp:"Gå hjem, din tro har frelst dig"
Han sagde ikke:"Din tro har frelst dig. Gå i kirke"
Jeg vil selvfølgelig nødig, at der er mange gudstjenester, som må aflyses, fordi der ikke kommer nogen i kirke.
Jeg er jo kun et menneske. For egentlig drejer gudstjenesten sig om noget andet end antal, eller noget som
kan måles og vejes.

Jeg var til kirke i Holmens kirke i januar: den smukkeste sang, usædvanligt orgelspil, den mest fyldte prædiken. Hvis en musikanmelder havde været der - kunne det nogensinde ske, at DR's musikanmelder
gik i kirke - måtte han sige, at musikken i den gudstjeneste var den bedste koncert værdig. Der var to dåb, og der var mange folk i kirke på en almindelig søndag. Jeg var meget glad for gudstjenesten og da vi gik ud, var der en, som takkede præsten for alt det han gjorde for konfirmanderne.

Et spørgsmål: kunne ateisme inspirere til pragtfulde bygningsværker og musik og kunst.
Den kristne troen har kunnet vække det kreative i mennesker, fordi troen rammer noget meget dybt i hvert menneske.

(se et link til et stykke jeg engang har skrevet om tomme kirker)

Lukning af kirker

For tiden har DR igen en kampagne mod folkekirken.
Jeg læste denne artikel Lukker fem kirker om ugen

I første sætning kan man se, at det er England det handler om:
"mulighederne er mange i England, hvor der i øjeblikket nedlægges fem kirker om ugen." Men så foretager journalisten er stort spring og skriver:"Vi kender det fra alle lande omkring os: Norge, Sverige, Tyskland, England, Skotland, Irland, selv i Frankrig og Italien kan man finde masser af eksempler på kirker, der er konverteret til anden brug.
"


Jeg må sige, at jeg ikke kender til det fra disse lande - da slet ikke masser af eksempler -, og det virker som om journalisten heller ikke gør med hensyn til Frankring, for længere nede står der:
"Den katolske kirke er imod, at kirkerne bruges til andre formål, og det efterlader ofte kun nedrivning som mulighed.
"
og der tilføjes endda:"En meningsmåling i et katolsk tidsskrift viser, at 80 procent af franskmændene er chokerede over nedrivningerne."

Hvad så med Norge. Journalisten skriver: "I Drammen i det sydlige Norge er en adventistkirke netop blevet købt af byens tyrkiske trossamfund." Når jeg søger på nettet for at se, hvordan mon den kirke ser ud, finder jeg dette billede
Bortset fra det påklistrede tårn, ligner bygningen, som kun er 50 år gammel, ikke en kirke. Jeg ved fra frikirker i Danmark, at de har et mærkeligt syn på deres bygninger. Jeg har været med til en 50 års fødselsdag, som blev holdt i en baptisk "kirke". De havde vel brug for pengene. Jeg ville ikke synes om, at en af vores gamle folkekirker blev brugt til noget sådant. Mon det er derfor en adventisk menighed i Norge kan finde på at sælge til byens tyrkiske trossamfund.

Hvorfor fortæller artiklen ikke - som jeg tror - at mange procent af den danske befolkning ville blive chokeret, hvis en af de gamle folkekirker skulle bruges til et andet formål eller rives ned.

Jeg mener ikke, at kirker er hellige, men ordet, som har lydt i dem, er hellige.
Og det gør, at jeg har en særlig respekt for dem. Generation efter generation har siddet og oplevet gudstjenester.

Jeg husker svagt fra kirkehistorien, at der ikke var mange kirkegængere på Luthers tid eller omkring år 1800. Måske er det første gange i Danmarks historien, at der i dag går så mange i kirke. Jeg husker også, at der er noget særligt med København og kirkerne dér.

Jeg gentager, at huse kan ikke være hellige, men kirker kan godt vanhelliges.
og jeg tror ikke er godt, hvis den opfattelse breder sig, at intet er helligt.