søndag den 27. juli 2008

detovernaturlige



Jeg svarer her bl.a. på en kommentar til dette indlæg

Jeg er enig med dig i at "vi besidder bedre viden om verdens end de gjorde dengang." Måske ville jeg nuancere det til, at vi besidder en anden viden. Vi skal nok passe på at bedømme fortidens mennesker, som om de ikke var vidende. Det var bare en anden form for viden. Jeg tror, at deres viden i høj grad bestod af historier. Vi må nok indse, at fortidens mennesker troede på, at overnaturlige ting kunne ske.

I følge deres viden mente de, at nogle sygdomme, hvor et mennesker var ude af sig selv eller led af stumhed eller blindhed, skyldtes onde ånder. Der fortælles om undere, hvor Jesus hjælper et sådant ulyksaligt menneske. Jesu modstandere mente, at det var med djævelens hjælp, at Jesus gjorde disse undere, og han svarer dem et sted:

bibelcitat:Da blev en besat, der var blind og stum, ført hen til ham, og han helbredte den stumme, så han både kunne tale og se. v23 Alle folkeskarerne blev ude af sig selv og spurgte: »Mon han er Davidssønnen?« v24 Da farisæerne hørte det, sagde de: »Det kan kun være ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.« v25 Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: »Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og en by eller et hus i splid med sig selv kan ikke bestå. v26 Og hvis Satan uddriver Satan, er han kommet i splid med sig selv; hvordan kan hans rige så bestå? v27 Og hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? bibelcitat slut

Jeg nævner det for at vise, at Jesus ikke var den eneste, som gjorde undere på den tid. Det var almindeligt, at man mente det kunne ske. Det er mærkeligt at kalde det svindlerhistorier, når de selv var overbevist om sandheden i dem.

I din opremsning af svindlerhistorier er flere af dem fra Det gamle Testamente:
talende buske, himmel stige, saltstøtter, vande der skilles.
Det er som om du ikke kan accepterer, at jeg læser bibelen ud fra det som peger hen på Jesus eller handler om ham. Det gamle Testamente er ikke vigtigt for mig.

Men lad mig alligevel tage et af eksemplerne: vande der skilles.
Jøderne for måske 2000 år siden følte at de blev frelst i en situation og at det var Gud som frelste dem. Det bliver du nødt til at acceptere, at mennesker dengang kunne tænke sådan. Gud skaffede dem en udvej ud af en umulig situation, som hvis man stod over for et hav og man kunne gå tørskoet over. Jeg er ikke i tvivl om, at jøderne mente, at det rent faktisk var sket sådan. Men jeg tror også, at det væsentlige i historien er indholdet: de troede, at Gud også i andre situationer kunne det umulige og ville hjælpe selv et lille og svagt folk som dem.


Du skriver:"skal jeg dertil anskueliggøre overfor dig hvor overnaturlige og urealistiske de er?"
Jeg: du må gerne anskueliggøre, at folk dengang mente, at historierne var overnaturlige og urealistiske.

Med hensyn til Jesu undere, som virker overnaturlige, mener jeg, at Jesus selv ikke tillagde dem så stor værdi. Det var vigtigere, at han kom med Guds tilgivelse til mennesker. Når han alligevel gjorde undere var det for at hjælpe svage mennesker, som ingen andre ville hjælpe

Se dette link http://home3.inet.tele.dk/agerbo/19.s.e.tri.html




 
Posted by Picasa

1 kommentar:

Jakob H. Heidelberg sagde ...

Datidens folk er undskyldt for deres blinde tro - moderne mennesker er derimod i besiddelse af så megen viden at de burde kunne tænke selv. Vi har nu videnskabelige metoder og processer til opnåelse af sikker viden om verden - disse er rationelle og fri for barnlig ønsketænkning og blind tro.

Hvad angår dit bibelcitat kan jeg kun sige at det gør mig endnu mere skeptisk ifht. din gud (eller dine guder hvis vi regner jesus og spøgelset helligånden med). Man lader altså djævle og dæmoner besætte menneskene? Hvad har gud gang i? Og hvordan kan man tro på eksistensen af den slags fantasifostre? Denne form for besættelse har umiddelbart 2 vældig negative funktioner:

1) det tager ansvaret væk fra folk "jamen jeg må have været besat af satan", og

2) det tager fokus væk fra lægevidenskaben - medicin og terapi kan kurere meget af det man dengang troede var besættelse af onde magter/ånder.

Jeg kan ikke acceptere troen på sådanne ting - jeg har min egen vilje, jeg er selv ansvarlig for mine tanker og handlinger.

Og selvfølgelig var det svindel, makværk, bedrag og blændværk - en af dine "ex-kollegaer", Pastor Jean Meslier (1664 – 1729) gennemskuede det rent faktisk og virkede alligevel som pastor gennem mange år.

Du sagde: "Det gamle Testamente er ikke vigtigt for mig."

Her griber det mig hvor selektive visse kristne er - tænk at forkaste så væsentlige bøger og skrifter. Selv Jesus refererer til Moselovene og Jahve - det er mig ubegribeligt at man så nonchalant kan afvise væsentlige dele af biblen. Det må være et Enten-Eller der gælder.

Jeg vil dog sige, at jeg godt kan forstå at du ikke sympatiserer med guden i GT - han er ond, barnlig, selvisk og modbydelig. Når Jesus sender onde ånder i en griseflok er han i mine øjne ikke meget bedre. Når Jesus siger at han er kommet med sværdet for at skabe splid (Matt10, vers 34-37) lugter han lige så råddent med min lugtesans. Min moral og mit etiske fundament ligger et helt andet sted.

Du siger: "du må gerne anskueliggøre, at folk dengang mente, at historierne var overnaturlige og urealistiske."

Jamen det er Jer troende der hopper i med begge ben. Det er Jer der tror på disse overnaturlige historier om Jesus og hans bedrifter etc. Du kan vel selv nævne påståede bedrifter som du selv finder unaturlige og i strid med sund fornuft og naturlovene? Hvad de troede dengang er faktisk underordnet - det væsentlige er, at vi tror det samme, fantasifostrene er direkte nedarvet... På trods af sund fornuft og vores nuværende vidensniveau!

Du siger: "Det var vigtigere, at han kom med Guds tilgivelse til mennesker."

Jeg vil ikke her gøre så meget ud af det - men det er komplet ulogisk for mig, at Gud skulle have skabt verden så uperfekt at hans var nød til at ofre en søn (som er ham selv) til fordel for vores uskyld eller tilgivelse... Jeg har ikke brug for tilgivelse - jeg har ikke gjort noget galt, har du?