(Læg mærke til alle ord som berører det at gå og løbe)
I salen ses siddende og ventende personer, som ikke har tænkt sig at gå nogen steder, undtagen i pausen, som flere af dem ser frem til allerede. De går i teatret for at blive set. I dette øjeblik høres en spredt hvisken. Ved du hvad forestillingen handler om. Nej, det er en uropførelse og ingen kender forfatteren. Hvor var du henne i går. Jeg var nede i Hennes og Maurtiz i deres store butik i Vejle. Har du hørt noget om stykket. Han må i hvert fald have været i Vejle, når han kan skrive et postkort derfra. Var det dér du købte kjolen. Ja, der var en utrolig dygtig og sød ekspedient, som så ud til at være adopteret. Jeg hørte den kvindelige chef sige, at det var en skam, at ekspedienten allerede var adopteret, ellers ville hun gerne adoptere hende. Nej, ved du hvad, du skulle hellere gå ind i Solo; dér er en meget sød og smilende adopteret ekspedient. Mon de er søstre.
Nu dæmpes lyset; stemmerne tier forventningsfuldt; tæppet glider langsomt op.
Berlin, vist nok ikke et sygehus
næste
tilbage
(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )
Ingen kommentarer:
Send en kommentar