Hele dagen prøver jeg flere gange at tage mig sammen og vrikke bare med storetåen. Men den adlyder ikke til min store bekymring.
Så havde det været bedre hvis hele foden var blevet amputeret over anklen, når jeg nu alligevel ikke kan mærke den. Eller dvs. jeg har hørt om nogen, som fik en arm amputeret og som alligevel kunne mærke smerte i den hånd, som ikke var der. Måske er det alligevel bedst at have en død fod, som man ikke kan mærke, end have ondt i en fod, som ikke er der.
Lige pludselig over middag kan jeg bevæge storetåen ganske lidt. Det er som et mirakel.
næste
tilbage
(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )
Ingen kommentarer:
Send en kommentar