torsdag den 12. juni 2008
andenoperation
Hver gang jeg kommer til operationsgangen med en flydende bevægelse styret elegant af en portør, undrer jeg mig. Alt er stille. Der er ingen mennesker. Det er som om intet er sket og intet vil ske. Det er også som om portøren er lidt i vildrede og der skal meget til at slå en portør ud af fatning. Men pludselig til hans og min store overraskelse vrimler det i samme øjeblik med mange grønklædte skikkelser ud af intet.De må have stået parat bag nogle døre. Ja, selvfølgelig må du straks køre patienten ind og de vrimler om mig. Denne gang er det som jeg befinder mig i en hønsegård, det er ene kvinder og ikke i alle aldre, men mest den sidste. Til gengæld taler de i alle sprog, dansk-hollandsk, dansk-svensk, dansk-polsk. Hvis det havde været en hønsegård var der ikke kommet meget suppe ud af de suppehøner og man kunne ikke vide om det var salmonellafrit, når de alle var importeret fra udlandet. Jeg ved ikke helt om jeg skal føle mig tryg, men de virker meget muntre og kaglende og snakker både med hinanden og med mig. (densprogligekommentator3)
Jeg ved så ikke om det er fordi de fra udlandet, at de siger, at de vil give mig en anden form for bedøvelse end første gang. Og jeg kan ikke forstå grunden, det virkede godt nok første gang, næsten for godt. Hvorfor så eksperimentere med det. Jeg skal bl.a. have lattergas. Er det ikke at gøre for meget ud af det, når jeg ikke fik det første gang. Men denne gang virker det også fint. Da nakosesygeplejersken, det kalder han sig selv, selv om han er en mand, siger: nu vil du snart sove. Så er jeg væk.
næste
tilbage
(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar