denandenfastetid

Jeg får et par piller eller fem for at kunne slappe af indtil og under næste operation og jeg tænder for fjernsynet, som viser sig at være perfekt støtte til pillerne. Det er transmission fra folketingets årsprøve, hvor alle folketingsmedlemmer vil have et ord at skulle have sagt. Jeg ved ikke hvor meget vigtigt der er sket i årets løb, for det eneste, som stadig kommer igen, er at SF's formand under valget havde udtalt, at han besøgte flere plejehjem hver måned, og kort tid efter viste det sig, at han kun havde besøgt ét, nemlig det hvor hans mor var, og dér havde han ikke været særlig tit. Hvis folketingsmedlemmer berører alle politiske områder med samme grundighed, står det ikke galt til med vores land.

Folketingsdebatten tjente dog sit formål. Jeg lå ganske tryg og afslappet, uden at kunne blive ophidset over noget.

Efter som timerne går, ophører pillernes virkning og jeg kan mærke at ventetiden går mig på. Indimellem har jeg hørt sygeplejersker sige til andre patienter, hvilket nummer de er i køen, og hvis der ikke kommer noget akut ind, vil de snart komme for. Da jeg prøver den metode over for flere sygeplejersker er de ikke til at stikke i. De må ikke ringe ned til operationsgangen. (dagen forinden hører jeg flere gange en sygeplejerske sige, at hun har ringet; men det er måske fordi hun tør tage skeen i egen hånd). Det er kun lægerne, som ved noget og dem må man ikke forstyrre. Jeg tænker om lægerne befinder sig i et andet land, måske Californien, og taler et andet sprog eller nødig vil tale.

Mens jeg er ved at preparere en sygeplejerske, som heller ikke er til at stikke i, ringer hendes mobil i hendes lomme og hun tager den og siger: så bliver han glad. Det er mig hun mener, at nu pludselig skal jeg opereres.


næste
tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )