enestueigen

Efter nogle timer siger jeg til natsygeplejersken, da hun kigger ind, om jeg enten må få en meget stærk sovepille eller blive kørt hen på en anden stue. Hun siger med en ganske lille smil i sin ene mundvig uden at se på valrossen, som hun også har haft noget med at gøre, at jeg selvfølgelig skal hen på en anden stue og jeg bliver kørt ind i et undersøgelsesrum, hvor min seng lige kan være og hvor der er fred.

Det er den dygtige natsygeplejerske, som natten forinden hjalp mig med at mærke min tå. Inden hun går, rører hun lidt ved den igen for at tjekke, at den er der. Og hun fortæller senere på natten, at jeg har sovet godt, for hun har jævnligt været inde og føle på min fod, og jeg sov sødt og gav kun et lille grynt fra mig.(min klangbund er ikke så stor)


næste
tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )