torsdag den 12. juni 2008
valrossenssang
Det bliver aften og lydene fra min medpatient tager til. Til sidst mener sygeplejersken at det er tid til at sove. Han spørger om lyset må være tændt. Hun siger nej. Det må han så affinde sig med.
Vi ligger lidt i mørket. Så råber han med valrosstemme: "FY FOR HELVEDE". Jeg svarer ikke. Jeg tænker på, at det måske er valros sprog og betyder god nat og jeg kunne svare venligt igen og sige: ja, for satan.
Vi ligger lidt i mørket. Så tænder han lampen ved sin seng. Jeg tænker om jeg kommer til sove den nat, men så slukker han heldigivs lyset helt umotiveret. Jeg når ikke at ånde lettet op, for en brøkdel af et sekund senere, tænder han lyset igen.
Det gentager sig flere gange. Lige når jeg tror, at vi skal sove, tænder og slukker han lyset lige efter hinanden. Har han været på et intensivt lystændogsluk kursus eller har han krampe i sin tændogsluk finger. Det finder jeg aldrig ud af.
Værre er at han nu bruger en anden muskel, nemlig sit organ. Han hoster og som alt hos ham, er det et stort host, en mellemting mellem en hunds gøen eller et råb helt nede fra tarmene. Det får mig til at fare sammen. Så råber han igen med kraftig basstemme: "FY FOR SATAN, HVOR HAR JEG HALSBRAND". Endelig får han ringet efter sygeplejersken, som kommer lidt efter adskillige råbende host og forbandelser, og et lille intermezzo tager sin begyndelse.
Sygeplejersken: hvad så?
Han på kraftigt jysk og med grødet stemme: jeg vil have en mavepille.
Hun: vil du have en nervepille?
Han: nej.
Hun: hvorfor siger du det så.
Han: det gør jeg heller ikke.
Hun: hvad er der så.
Han: jeg har halsbrand.
Hun: det kunne du da bare have sagt.
Han: det gjorde jeg også.
Han får en pille.
næste
tilbage
(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar