Det er en strålende dag. Jeg løfter ved hjælp af fjernbetjeningen sengen op, så jeg kan se ud vinduet. Det er Vejle. Jeg føler, at det er en sydtysk by eller at jeg er på ferie. Horisonten er tæt på. Vejle er omkranset af skove på bakkerne rundt om byen, som ligger lavt i engen og ved havnen. Blikket samles om byens huse heroppe fra sygehusets højhus. Jeg føler det som om jeg fra en af bakkerne ser ud over Vejle. Mange tegltage. Neden for sygehuset er flere rækker af huse, som får mig til at tænke på andre berømte kvarterer som Nyboder. To kirker rager op over byen. Der er andre stolte bygninger, den nye biograf og det fine tag på Torvehallerne (jeg ved ikke hvorfor det er flertal; der er kun én hal derinde), som skjuler Bryggen, et nyt indkøbscenter, hvis tag jeg ellers gerne ville have set. Det er af rustent jern. Tæt ved sygehus ligger et større hus, som jeg ikke kender. Det ligner et palæ, flere etager, mange vinduer, et tårn med et kobberspir.
(måske kan jeg finde noget på nettet om hvorfor Johannes kirke ser sådan ud)
På den anden bakkeskråning ser jeg Vejle mølle og boligblokkene som skjuler min kære kones og mit hus.
Jeg føler mig på en måde ved Bernadenner søen i Swejts (jeg tror ikke, at der er en sø, der hedder sådan, men det kunne der godt have været). Byens lyde kommer svagt ind af vinduet på 5. sal. Jeg er så tæt på himlen, at jeg kan se mange svaler i min højde krydse omkring over byens tage. Der er egentlig flere fugle over en by end man tror. Måske er det fordi havnen er tæt ved. (Jeg er både tæt ved havnen og ved himlen. Hvis jeg kunne gå, kunne jeg gå ned og drukne mig i havnen og komme i himlen). Men lige nu har jeg det godt mens jeg vænner mig til situationen.
Det er vel altid godt at få en tænkepause. Et mærkeligt ord. Er det en pause og tid til at tænke eller en tid fra at tænke, en pause fra alle tanker. Det er vist lige godt.
Jeg føler mig i en passiv rolle. Dette er ikke et helte-epos. Jeg kan ikke så meget selv. Min underbukser har knapper i begge sider og jeg kan ikke knappe dem. Det må en sygeplejerske gøre, mens jeg tænker på Jesu ord til Peter: engang skal en binde op om dig og føre dig derhen hvor du ikke vil. Det kan jeg godt sætte mig ind i. Jeg gøres parat til operationen (læs= henrettelsen)
næste
tilbage
(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )
Ingen kommentarer:
Send en kommentar