Når man ligger og faster, er man taknemmelig for den mindste underholdning. Og sandelig, hvor heldig kan man være. Midt i middagsstunden bliver der gjort rent ude på gangen. Jeg kan ikke se dem, men jeg kan høre dem. Det vil senere vise sig, at den danske rengøringsdame er rødhåret og ældre. Den bolivianske medhjælp ser gammel ud, men jeg tror hun er ung. Hun er hærget og tavs og stum. På et tidspunkt kommer hun som en stille mus ind på min stue. Man kan næsten ikke høre hende og måske tror hun, at man så heller ikke kan se hende. Hun tørrer af og vasker gulv uden at fortrække en mine. Jeg prøver ellers at smile venligt til hende. Det er et trik jeg nogle gange bruger. Hvis man smiler til nogen, kan de ikke lade være med at smile tilbage, og så forestiller jeg mig, at de godt kan lide mig. Hvorfor ville de ellers smile. Men ikke hende her. Hun ville allerhelst krybe ned i et boliviansk musehul.
Men først har jeg ikke set hende og hendes danske lærermester. Den rødhårede tror vel, at der er en forståelsesbarriere mellem dem, dels på grund af bolivianerens tilsyneladende stumhed og manglende kundskaber til dansk. I hvert fald råber den rødhårede meget højt til bolivianeren. Og alt hvad hun råber, råber hun to gange. "DU SKAL TØRRE LANGS KANTERNE AF GANGEN." Og lige efter: "DU SKAL TØRRE LANGS KANTERNE AF GANGEN." Mange råbende instrukser, indtil jeg hører bolivianeren sige roligt på rent dansk: "Du lyder skrap". Den rødhårede: "HVAD SIGER DU. (som om hun ikke kan tro sine egne ører. Jeg hørte klart bolivianerens ord helt ind på min stue helt henne ved vinduet, hvor min seng står. Men måske er det for at vinde tid), HVAD SIGER DU. LYDER JEG SKRAP" ( jeg ved ikke om den rødhårede vil have os som vidner og det er grunden til at hun råber højt). Og så griner hun (næsten lige som sygehusdirektøren). Jeg kan ikke bedømme om hun griner glad, fordi hun pludselig indser, at bolivianeren er et menneske med mund og mæle, ja, at bolivianeren er den stærkeste og den rødhårede er afvæbnet, og at det mærkeligt nok også passer hende bedst, hvis hun turde indrømme det over for sig selv. Men den rødhårede kommenterer ikke bolivianerens stille bemærkning. Hun lader den lige som hænge i luften, mens de arbejder videre og den rødhårede snart begynder at råbe igen. Måske er hun selv døv og dårlig til at tale dansk.
næste
tilbage
(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )
Ingen kommentarer:
Send en kommentar