Scene1Akt4godnat

Min kone er nu endeligt gået efter at have sagt godnat. Den ældre og vågne sygeplejerske kører mig ud for at jeg kan komme over i en rigtig hospitalsseng. Det går let. Men så opdager hun noget, som mangler og siger: jeg henter lige en galge. Jeg tænker: er det sådan de hurtigt kommer af med patienter. Hun kommer med en stang, som hun sætter på sengen, så patienten kan hale sig op. Det vil senere vise sig, at jeg ikke kommer til at bruge den til andet end sengens fjernbetjening; når den hænger i krogen kan jeg løfte fodende eller hovedgærde. Jeg prøvede dog ikke at klappe den helt sammen med mig i midten som en sandwich

Endnu en portør dukker op ud af intet og kører mig med en flydende bevægelse; det føles som at flyve på en sky; er jeg allerede kommet hinsides;

Som andre portører er også denne en venlig mand. Han spørger hvordan det er sket. Jeg fortæller. Han fortæller, at han for nogle dage siden kørte end ældre dame, som var faldet og havde brækket begge håndled. Der var ellers så meget hun skulle have lavet og nu kunne hun ikke engang tage sine briller af og på. Det kan jeg, som ligger og bliver helt opmuntret. Det var måske portørens formål med hans fortælling. Hvad mon han siger til en, som har brækket halsen.

Jeg lander på ortopædkirurisk afdeling på en stue længst nede ad en tom gang. Undertiden undrer det mig, at der slet ikke står senge på nogen af gangene. Dér ville jeg da gerne have ligget og fulgt med i sygeplejerskernes gøren og laden.

Der er meget stille og en sygeplejerske kommer og ønsker mig velkommen. Ja, tak, når det nu ikke kunne være anderledes. Da hun går ønsker hun mig god nat og sov godt med et sødt smil. Det er hende, som har det, smilet. Jeg undrer mig. Vi ved jo begge to, at jeg ikke får lukket et øje hele natten.







næste
tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )