På scenen er et aflangt større værelse. Til venstre er en håndvask. Længst inde er en seng med en patient. Højt på den ene væg er et stort fladskærmstv. I endevæggen er et stort vindue, hvor det næste dag vil vise sig, er den mest strålende udsigt over Vejle. Der er mørkt i værelset, så man ikke kan se håndvasken og sengen og vinduet, men der er en lille lysende rød plet på tv-et.
Der lyder et ret højt "TAK". Hvad mon det er? Det varer længe, endnu et "TAK". Hvad mon det er? Er det et overvågningsapparat, som registrer mine hjerteslag. Så er jeg gået i dyb dvale. Mon det er uret. Varer et minut så længe. Jeg er meget i tvivl, men det vil senere vise sig, at det er uret. Mon det er til blinde? De kan følge minutterne; ved at tælle kan de altid vide, hvad klokken er. Jeg prøver at overtale mig selv til ikke at være utaknemmelig.(denraadgivendeingenioer1)
næste
tilbage
(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )
Ingen kommentarer:
Send en kommentar