Så får jeg uventet besøg. Jeg ved ikke om det er rengøringsformanden eller en portør. Han siger: det er os, som får fornøjelsen af hinanden. Han er meget brun og taler med svag færøsk accent. Det virker mere hjemligt end boliviansk. Han har det varmt, som om han har været i bolivia og er løbet hjem på et kvarter. Men det kan også være fordi han kommer fra en hel række operationer og kan se frem til endnu en række. Han er nemlig overlægen og kirurgen, selv om hans kittel står åben og man kan se gennem hans undertrøje, som har et net af huller, - man kan f.eks. se, at han er én, som tager godt for sig af både det ene og det andet. Jeg ser meget koncentreret på hans net-undertrøje, for at opspore bare en lille plet blod. Det er som om mine øjne ikke vil godtage, at der ikke er den mindste blodplet. Jeg må indrømme, at jeg i et ganske kort splitsekund kom til at tænke på slagteren fra Nürnberg fra 1944. Men han ligner mere en amerikaner, frisk og ligefrem og charmerende. Der lurer en drilsk intelligens i hans øjne. Han er på min alder og jeg tænker, at alt håb så ikke er ude. Selv en ældre mand kan være smuk og charmerende, selv om han ikke er smuk. Mødet er meget kort og jeg ved ikke om formålet er, at han vil se mig an og godkende mig eller det er omvendt. Jeg er i hvert fald tryg ved ham, selv om han har travlt med at komme tilbage til det muntre værksted.
næste
tilbage
(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )
Ingen kommentarer:
Send en kommentar