noteomdroemme

De to gange jeg vågner op, er det med en mærkelig fornemmelse, som om jeg kommer fra intet. Lige før sagde narkosesygeplejersken (en af gangene var det en mand; men han kaldte sig selv narkosesygeplejerske) at jeg måtte sove godt, og straks spørger en anden sygeplejersker om jeg har det godt efter operationen og jeg ved ikke hvad der er sket. Jeg har i hvert fald ikke været i drømmeland.

Engang skrev jeg en artikel til en avis om drømme, som jeg mener er meget vigtige. Bagefter skrev en journalist på avisen et groft angreb på mig, som jeg blev meget ked af. Det havde jeg ikke ventet, når jeg skrev om et så fredeligt emne som drømme og folkekirken. (bare man nævner ordet kirke er der nogle, som gaber) Jeg kan ikke fordrage mediemenneskers banertog. Jeg ser for mig den tvjournalist, som blev fyret, fordi han stod på en kampvogn, som kørte afsted i fuld fart. Han stod med et blafrende flag i hånden, som om han var hærføreren. Det kedelige var at han sagde at de kørte én retning, men i virkeligheden kørte de den modsatte (det kunne han ikke senere bortforklare).

Jeg synes det var værre, at han regnede sig selv for en hærfører (enhver kan vel tage fejl af retningen). Men det blev han ikke kritiseret for; det gør mange journalister nemlig. Vi oplever det hver aften og i hvert fald søndag aften, så har journalisten udset sig en sag han kan drage i korstog for (tror mediefolk at de er vor tids riddere, der skal drage ud og befri vores hellige land. Det kan godt få mig til at åbne munden højt, ikke for at gabe, men for at brække mig. Mediefolk (undtagen dem på tvsyd, som for en sikkerheds skyld altid vælger fuldstændig ligegyldige emner) er mere frelste end samtlige danske indremissionske præster lagt i én bunke (dels er denne parentes blevet for langt og indeholder desuden for mange parenteser) ) og han har udset sig nogle ofre, som skal tromles ned. Det er sjældent et kønt syn.


tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )