søndag den 1. juni 2008

noteomstilhedenpaasygehuset


Måske er det på grund af sygehusstrejken, at det føles om der ingen er på sygehuset. Jeg ligger på et værelse langt nede ad afdelingens gang. Der er ikke ret mange som kommer forbi, for der er ingen steder de kan gå hen, hvis de kan gå. Det passer nu ikke helt, men mere om det senere. I hvert fald hører jeg ingenting når døren er lukket. Jeg kan godt få den fornemmelse, at alle er gået hjem og jeg bare ligger her alene og slapper af.

Men også når en portør kører mig et sted hen, møder vi ingen. Tænk hvis der blev en trafikprop med senge som skulle alle mulige steder hen og mødtes i et traffikknudepunkt. Men det gør der ikke.

Og på operationsgangen er der tomt, lige til vi kommer hen til operationsstuen, så kommer der ud af intet vrimlende flere folk og sværmer omkring mig.


tilbage

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

Ingen kommentarer: