Gudsbevis

Ved et tilfælde fik jeg fat i en tråd, som førte mig rundt på nettet og som handler om ateisme. Igen slog det mig, hvor følelsesladede nogle ateister er, og hvor meget de blander ting sammen: videnskab, filosofi og religionsvidenskab. Disse ateister tvivler ikke på deres evner. Jeg er ikke videnskabsmand, så jeg er rimelig ydmyg over for at udtale mig om videnskab. Det samme gælder filosofi. Jeg kender meget til teologi og jo mere jeg ved, desto mere ydmyg er jeg over for emnet.

Det andet som slog mig, er at nogle ateister går meget op i beviser for eller mod Guds eksistens. Jeg har aldrig kunne lide Gudsbeviser, som jeg i øvrigt mener kun få teologer beskæftiger sig med. Jeg tror ikke på, at Gud eksistere, men at Gud er umenneskelig kærlig. At ville bevise eller modbevise Guds eksistens, det et ønske om at stille sig neutralt over for Gud, og dermed udelukker man sig på forhånd fra at være sammen med Gud.

Jeg har en mistanke om, at nogle ateister har den opfattelse af kristne, at de kristne lægger stor vægt på at Guds eksisterer og at Jesus levede i virkeligheden. Og så bliver det store skyts kørt frem i en pærevælling. Ærgerligt at kuglerne rammer så langt ved siden af. Med den ringe viden som jeg har om videnskab, så virker ateisters videnskabsopfattelse lidt pseudoagtig og den er blandet sammen med filosofi, som også efter min ringe viden om filosofi er lidt fordrejet, men værre er, at kernen i kristendommen er helt misforstået. Jeg tror at Gud er kærlig og det har jeg hørt ud fra nogle fortællinger i bibelen. Jeg tror ikke på bibelen, men på det som lyser ud af den. Et bevis for Guds eksistens kunne ikke have nogen betydning for mig. For mig er det vigtige, at jeg ikke kan eksistere eller leve uden Gud, som bibelen har givet mig tro på.

Straks må jeg indrømme, at lige så lidt som jeg forstår ateister, lige så lidt forstår jeg kristne fundamentalister. Hvis jeg skulle tale med en fundamentalist, ville det selvfølgelig være med teologiske argumenter. Jeg ville aldrig bruge videnskab eller filosofi. Det ville ramme helt forbi. Der er desværre nok nogle ateister, som jeg slet ikke har lyst til at tale med.

På nettet læste jeg om Richard Dawkins. På http://videnlidenskab.blogspot.com/2006/10/video-dawkins-ved-tedtalks.html står der mange rosende ting om ham men også at "han mangler seriøse social-skills og jeg kan af den grund bedre lide hans solo-foredrag end hans dokumentarer, hvori han som oftest ender med at blive rasende på sine religiøse modstandere."

Der er sikkert mange ateister, som ikke er sådan. Men en god samtale mellem en ateist og en kristen tror jeg ikke på. Når jeg alligevel skriver om ateisme, er det fordi det giver mig en god anledning til at præcisere hvad kernen i kristendommen er. Jeg tror dog ikke, at en ateist ville prøve at forstå, hvad jeg siger. Det er så langt fra hans opfattelse af kristendommen. Og hvis hans opfattelse måske også er funderet på store og i grunden hadske følelser, så er samtalen håbløs.

Da jeg fulgte tråden på nettet, startede det egentlig med, at jeg ville finde noget om "empati forstyrrelse". Da stødte jeg på denne sætning: Citat en ateist: "... sindssyge vurderes som afvigelse fra en normal... hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrrelser i sprog, tanke og evnen til kontakt med andre, humørsvingninger eller manglende evne til empati, vurderes alle i forventet adfærd i forhold til normen - man kan helt uden at strække begrebet diagnosticere religiøsitet som sindssyge, under såvel WHOs diagnosefortegnelse ICD-10 som den Amerikanske Diagnostics and Statistics Manual DSM-IV" (http://blog-dyn.tv2.dk/snowtiger/entry240354.html).

En af mine tanker er, at det er synd for de sindsyge at de skal kaldes kristne. De har nok af lidelser at bære på.

Hvis jeg så, at min nabo fik det dårligt og led under en svær sindsygdom, ville jeg nok sikre mig, at han kom under behandling og blev hjulpet. Jeg ville have medlidenhed med ham. Jeg ville sætte mig i hans sted. Mon den tanke har strejfet ateisten.

Jesus solidariserede sig med den tids udstødte, for at vise dem, at Gud ikke støder nogen fra sig. Hvem er de mest udstødte i vore dages samfund, som er domineret af suces og fornuft og af det som kan måles og vejes. Det kan være, at det er de sindsyge, som falder uden for et sådant samfund og bliver foragtet, fordi de opfører sig helt uforståeligt. Jeg er som kristen ikke ked af at blive sat i bås med de sindsyge. De har virkelig brug for at så mange som muligt solidariserer sig med dem.

En strøtanke: jeg har på fornemmelsen at mange genier og højt begavede og kreative personer har været på grænsen til sindsygdom og flere af dem har overskredet grænsen. Måske er det ikke så dårligt at blive erklæret som sindsyg af en ateist.
Men jeg holder mig til, at Gud har erklæret mig som sit elskede barn, hvordan det end går mig og hvilke sygdomme og ulykker og fordømmelser jeg end bliver ramt af.

Ateisten nævner hallucinationer og han mener sikkert, at religiøse har mange overjordiske oplevelser. Det har jeg før stødt på når jeg på nettet læste ateisters meninger om religion. Når jeg læser bibelen, slår det mig, hvor betydningsløse eventuelle religiøse følelser og oplevelser er. Jeg er kristen, men jeg har ikke haft oplevelser.

Jesus beviste Guds kærlighed ved at dø på et kors. Det må snarere give undren end oplevelse.

Paulus skriver i et af sine breve." For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger; men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom. For Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker." (1. Kor. 1). Dårskab er det samme som tåbeligehed eller idioti. At noget er forargende betyder at det er grænseløst frastødende.

Mon tegn kan oversættes med beviser; at der er mennesker som kun vil tro hvis de får beviser. Mon visdom kan oversættes med videnskabelighed; at der er mennesker, som afviser kristendommen, fordi de hellere vil tro på et afgudsbillede af videnskaben. Allerede på Paulus' tid må det have været sådan, at der var folk, som betragtede kristne som dårer, idioter eller sindsyge.

Jeg holder mig til den paradoksale, medlidende og kærlige kraft som stråler ud af Jesu kors.

detovernaturlige

Jeg svarer her bl.a. på en kommentar til dette indlæg

Jeg er enig med dig i at "vi besidder bedre viden om verdens end de gjorde dengang." Måske ville jeg nuancere det til, at vi besidder en anden viden. Vi skal nok passe på at bedømme fortidens mennesker, som om de ikke var vidende. Det var bare en anden form for viden. Jeg tror, at deres viden i høj grad bestod af historier. Vi må nok indse, at fortidens mennesker troede på, at overnaturlige ting kunne ske.

I følge deres viden mente de, at nogle sygdomme, hvor et mennesker var ude af sig selv eller led af stumhed eller blindhed, skyldtes onde ånder. Der fortælles om undere, hvor Jesus hjælper et sådant ulyksaligt menneske. Jesu modstandere mente, at det var med djævelens hjælp, at Jesus gjorde disse undere, og han svarer dem et sted:

bibelcitat:Da blev en besat, der var blind og stum, ført hen til ham, og han helbredte den stumme, så han både kunne tale og se. v23 Alle folkeskarerne blev ude af sig selv og spurgte: »Mon han er Davidssønnen?« v24 Da farisæerne hørte det, sagde de: »Det kan kun være ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.« v25 Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: »Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og en by eller et hus i splid med sig selv kan ikke bestå. v26 Og hvis Satan uddriver Satan, er han kommet i splid med sig selv; hvordan kan hans rige så bestå? v27 Og hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? bibelcitat slut

Jeg nævner det for at vise, at Jesus ikke var den eneste, som gjorde undere på den tid. Det var almindeligt, at man mente det kunne ske. Det er mærkeligt at kalde det svindlerhistorier, når de selv var overbevist om sandheden i dem.

I din opremsning af svindlerhistorier er flere af dem fra Det gamle Testamente:
talende buske, himmel stige, saltstøtter, vande der skilles.
Det er som om du ikke kan accepterer, at jeg læser bibelen ud fra det som peger hen på Jesus eller handler om ham. Det gamle Testamente er ikke vigtigt for mig.

Men lad mig alligevel tage et af eksemplerne: vande der skilles.
Jøderne for måske 2000 år siden følte at de blev frelst i en situation og at det var Gud som frelste dem. Det bliver du nødt til at acceptere, at mennesker dengang kunne tænke sådan. Gud skaffede dem en udvej ud af en umulig situation, som hvis man stod over for et hav og man kunne gå tørskoet over. Jeg er ikke i tvivl om, at jøderne mente, at det rent faktisk var sket sådan. Men jeg tror også, at det væsentlige i historien er indholdet: de troede, at Gud også i andre situationer kunne det umulige og ville hjælpe selv et lille og svagt folk som dem.


Du skriver:"skal jeg dertil anskueliggøre overfor dig hvor overnaturlige og urealistiske de er?"
Jeg: du må gerne anskueliggøre, at folk dengang mente, at historierne var overnaturlige og urealistiske.

Med hensyn til Jesu undere, som virker overnaturlige, mener jeg, at Jesus selv ikke tillagde dem så stor værdi. Det var vigtigere, at han kom med Guds tilgivelse til mennesker. Når han alligevel gjorde undere var det for at hjælpe svage mennesker, som ingen andre ville hjælpe

Se dette link http://home3.inet.tele.dk/agerbo/19.s.e.tri.html




 

kommentarTilJesusSomHistoriskPerson

I går har Jakob H. Heidelberg skrevet en kommentar til mit indlæg "Jesus som historisk person". Hans kommentar vil jeg gerne kommenterer. I parenteserne er links til min mening, og browserens tilbageknap kan bruges til kommer hertil igen.

Jakob H. Heidelberg skriver sådan:

Nu håber jeg du ved at Shakespeare og Jesus ikke var samtidige og at der derfor er langt flere indikationer på at førstnævnte rent faktisk levede... Og kan et skuespil være "sandt"? (minKommentar1)

Nu er det jo heller ikke sådan, at Jesus skrev biblen selv (minKommentar9)) - det var der alle mulig andre der gjorde, folk som ikke engang var samtidige med Jesus... Fejlbarlige mennesker som ikke engang havde mødt manden! (minKommentar2)

Dertil hævder Shakespeare jo ikke i sine tekster at kende sandheden om altet - og han befaler jo ikke folk at følge hans råd mod trusler om helvedes pinsler.(minKommentar3) Modsat biblens fantasifulde forfattere.

Biblen er fuld af selvmodsigelser, dobbeltmoral, falsknerier, fejloversættelser, udeladelser, redigeringer, og gøres til genstand for (over)fortolkninger - det er slet ikke værdigt som eneste kilde til noget så essentielt som en guddom! (minKommentar4)

En bog som fortæller om overnaturlige hændelser i den grad som biblen gør bevirker jo ikke ligefrem at den bliver mere troværdig en Shakespeares værker.(minKommentar5) Tværtimod - ekstraordinære udsagn skal understøttes af ekstraordinære beviser.(minKommentar6) Du kan ikke sammenligne uskyldige skuespil med påståede (minKommentar7) "hellige skrifter".

Kom over det Hr. Agerbo - biblen er skrevet af mennesker over laaang tid og med alle mulige bagtanker. (minKommentar8) Den er rettet, redigeret, fortolket, oversat, samlet, vedtaget og meget mere gennem årene. Der står mindst lige så meget vrøvl som visdom i den overvurderede bog - det er og bliver en antologi, skrevet af og for mennesker. Derfor er den helt og aldeles utroværdig for os fornuftige tvivlere.(minKommentar10)

Holder De Dem fra skaldyr? Eller vælger du de passager fra skrifterne som passer dig bedst?
(minKommentar11)

mvh
Jakob H. Heidelberg
www.skepticisme.dk





 

minkommentar9kommentar20080719

Et sted i en historie i bibelen fortælles, at Jesus skrev.
Her er et citat fra en prædiken:
"
Mens de skriftkloge fremlagde sagen for Jesus sad han og tegnede i sandet. Han sagde ingenting, før de indtrængende krævede et svar af ham, da så han op, så på dem og sagde, "lad den der er ren kaste den første sten."


Så blev de tavse. Der var ikke nogen der kunne sige, jeg er ren så jeg vil kaste. I stedet gik de. Ingen ved hvad Jesus tegnede i sandet, for vinden slettede det. Og sådan er det, loven skriver dommen på tavler og papir. Kærligheden skriver den i sand.

" link: http://home3.inet.tele.dk/agerbo/praed2008/1654.html

Det var en tid hvor almindelige mennesker ikke læste og skrev.(Der var nogle få som kunne og som blev kaldt skriftkloge og som foragtede almindelige mennesker). Hvis man ville bekendtgøre noget til almindelige mennesker, var det med en budbringer, som fortalte.

Hvis Jesus havde skrevet, ville han dermed vise, at det ikke var almindelige mennesker han ville have i tale, og det var det netop: dem der var uden for samfundet og som i hvert fald ikke kunne læse.

Det var en kultur, hvor det som blev overleveret, blev overleveret mundtligt. Hvis du kendte noget til den jødiske kultur på det tidspunkt, ville du vide det.

Mærkeligt i øvrigt, at man næsten ikke har nogen af Shakespears originale manuskripter (fra link http://shakespeareauthorship.com/#surv ):

The Survival of Manuscripts
Oxfordians find it suspicious that the original manuscripts of Shakespeare's plays have not survived. They darkly hint that this is evidence of a coverup, and have even gone so far as to x-ray the Shakespeare monument in Stratford because of a suspicion that the manuscripts may have been hidden inside. (They weren't.) But there is nothing the slightest bit suspicious about the absence of Shakespeare's manuscripts, since virtually no playhouse manuscripts from that era have survived at all. Read The Survival of Manuscripts by Giles Dawson and Laetitia Kennedy-Skipton (taken from their 1965 book Elizabethan Handwriting) for the opinion of two scholars who spent decades examining documents from Shakespeare's era.



(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )





 

minkommentar8kommentar20080719

Som sagt kan jeg ikke med min fornuft regne ud, hvilke bagtanker de skulle have haft og hvorfor. Flere gange var det med risiko for deres eget liv, at de fortalte Jesu ord videre. Var bagtanken, at de gerne ville dø hurtigt. Hvorfor skulle de forvandske Jesu ord. Hvis de havde været så uærlige, hvorfor sprang de så ikke alle de ord over, som fortæller om pinlige situationer, f.eks. at de ikke kunne forstå Jesus eller at de tvivlede på ham og svigtede ham.

Jeg kommer til at tænke på, at jeg nok snarere mener, at videnskabsmænd kan have bagtanker med deres forskning, for at få en god karriere, tjene mange penge, blive berømt. Og er det ikke også grunden til at mange nye og kontroversielle forskningsresultater har svært ved at blive anerkendt. Jeg siger ikke, at Lomborg har ret, men når så mange videnskabsmænd er mod ham, kunne grunden være, at hvis han har ret, er deres forskning tabt på gulvet. Det samme med den danske forsker, som mener, at solpletterne kan være en afgørende årsag til klimaforandringer. Jeg hørte en radioudsendelse, hvor han fortalte om den hån og ringeagtelse han mødte fra andre videnskabsmænd. Og hans resultater fordrejer de, for selv at få ret. Her fornylig kunne BBC meddele, at engelske forskere havde modbevist ham. Han selv var ikke kommet til orde, og jeg hørte ham give mange grunde for, at deres modbevis ikke var videnskabeligt.




 

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

minkommentar7kommentar20080719

I hvert fald siger vi protestanter, at det ikke er skrifterne, som er hellige, men derimod nogle af ordene i Det nye Testamente handler om Gud. Jeg ville nu ikke kalde dem hellige.

Igen er den en opfattelse, som jeg ikke kan genkende fra kristendommen. Den er faktisk meget realistisk. Jeg mener som jeg skriver på dette link



 

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

minkommentar6kommentar20080719

ekstraordinære udsagn skal understøttes af ekstraordinære beviser

Det har jeg læst flere ateister skrive, det med beviser (se link)

Det ligner lidt, at de skriftkloge på Jesu tid krævede tegn og beviser fra ham.

Det er en meget ufornuftig tankegang, at der skal ekstraordinære beviser for ekstraordinære udsagn. Hvis min kone siger til mig: jeg elsker dig, så svarer jeg da ikke, at det er meget ekstraordinært og kræver et bevis. Jeg glæder mig over hendes ord.

Eller når jeg ser en utrolig spændende film, som fortæller noget dybt om livet, så glæder jeg mig over den uden at tænke på beviser. Mangler ateister evnen til at leve med i andres ord og glæde sig over dem.

Eller tror ateister, at tro er videnskab og skal bevises.
Det er helt ved siden af. Og i øvrigt en urimelig guddommeliggørelse af videnskaben.




 

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

minkommentar5kommentar20080719

Jeg vil senere skrive om Jesu undere og hvordan de kan forstås.

Lige dette foreløbig:
Flere gange virker det som om Jesus er mod at gøre undere:

Et stedet står der:
Da sagde nogle af de skriftkloge og farisæerne til ham: »Mester, vi vil se dig gøre et tegn.« v39 Men han svarede dem: »En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas' tegn.
Et andet sted står der:
Så kom farisæerne og gav sig til at diskutere med ham, og for at sætte ham på prøve krævede de et tegn fra himlen af ham. v12 Så sukkede han dybt i sin ånd og sagde: »Hvorfor kræver denne slægt et tegn? Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal intet som helst tegn få.«

For Jesus var det væsentlige det, som han fortalte om Gud, og i f.eks lignelsen om Arbejderne i vingården kan jeg intet overnaturligt se. Tværtimod handler Jesu lignelser om den ganske almindelige hverdag. En mand som sår korn på sin mark eller en mand som har to sønner. Jesus vender historierne, så vi får en ny forståelse af Gud.


 

(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

minkommentar4kommentar20080719

selvmodsigelser:
Det kan det ikke være, for det er mange forskellige mennesker som har skrevet og de modsiger ikke sig selv, men hinanden. Mærkeligt at opfatte bibelen som én bog. Meget ufornuftigt. I øvrigt er det ikke videnskab, de bedrev. De fortalte af karken bælg. Det var indholdet eller budskabet, som var vigtigt for dem.

Hvem ville, når man sad og hørte en fortælle en spændende historie, pludselig afbryde ham og sige: du modsiger dig selv. Det bærer man da over med, for at høre fortællingen.


dobbeltmoral:
Jeg ved ærlig talt ikke hvad du mener og hvor du finder det i bibelen. Tværtimod er det en meget umoralsk eller antimoralsk bog, i hvert fald den del der handler om Jesus. Jeg henviser til de links til prædikener, som er i tidligere kommentarer


falsknerier:
Jamen, hvor har du det fra. Tænker du også sådan om din omgangskreds? Er det din almindelige opfattelse af mennesker.
Det ligner andre konspirationsteorier, som er opdigtet simpelthen for at skade en gruppe mennesker, som man på grund af fordomme ikke kan lide. Enhver med almindelig sund fornuft kan da indse, at de første kristne ingen interesse havde i falskneri.


fejloversættelser:
Vi gør det så godt vi kan. Mere kan du ikke forvente af os.Men du mener måske, at vi med vilje skulle oversætte forkert.Så kender du intet til den videnskab, som teologien på universitet er.

ikke værdigt som eneste kilde til noget så essentielt som en guddom:

Jeg kan slet ikke følge din tankegang. På den ene side ophøjer du Gud, så det slet ikke passer med kristendommen. Gud er ikke en guddom. Gud er en far, som elsker sine børn. Bibelen er i øvrigt ikke "en kilde", som om den skulle bevise noget om Gud.

Jeg vil bruge en sammenligning: maleren Picasso har malet situationer og mennesker, som har øje i panden og næse på maven. Det ville være helt forkert at sige, at hans billeder er løgn, fordi der ikke findes sådanne mennesker. Nej, tværtom: med sin abstrakte måde at skildre mennesker på, har han ramt noget endnu mere sandt om menneskelivet, end hvis han havde malet naturalistisk.





(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

minkommentar3kommentar20080719

trusler om helvedes pinsler

Jeg tror, at du regner dig for fornuftig. I Jesu fortællinger kan du ikke finde noget om trusler og pinsler. Jeg henviser igen til Arbejderne i vingården
(link:http://home3.inet.tele.dk/agerbo/600.html)

Hvor har ateister den opfattelse fra at Jesus truede med helvede.
I hvert fald ikke ved selv at læse i bibelen. Mon det så ikke er fra nogle forskruede religiøse i deres eget liv, som de så ligestiller med kristendommen. En underlig ufornuftig måde af afvise er religion på.



(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

minkommentar2kommentar20080719

Først fejlbarlig.
Mener du, at du kun tror på perfekte mennesker og hvor finder du dem.

For det andet: hvor får du den foragt for fortidens mennesker fra.
De var virkelig meget omhyggelige med det, som var vigtigt for dem, og det var at videregive, hvad de selv havde hørt og som de kunne lide.

Hvor kommer denne opfattelse fra, at de første kristne var en samling svindlere, som sad og grinte i skægget, mens de opfandt svindlerhistorier, som aldrig havde fundet sted.

Med hensyn til at have mødt manden:
De har mødt mandens ord. Det var det vigtige for dem. I øvrigt er det sært, at der ingen steder er beskrevet, hvordan Jesus så ud. Det synes du måske er et tegn på, at han aldrig har eksisteret. Men så må det også være et tegn på, at de første kristne ikke var dygtige falsknere, for så havde de vel opdigtet en masse om Jesu udseende. Jeg forklarer det sådan, at man ikke er interesseret i en persons udseende, når man har talt ham og glemt sig selv, fordi hans ord var overvældende.




Jeg fortæller da også historierne om Jesus videre, fordi jeg synes lige så godt om dem som jeg synes om Rembrandts billeder eller Mozarts musik.



(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

minkommentar1kommentar20080719

For mig er en fortælling indikation nok på, at der har været en, som har opfundet den. Flere af Jesu fortællinger er ganske enestående, f.eks. Den fortabte søn eller Arbejderne i vingården
(link:http://home3.inet.tele.dk/agerbo/600.html)

Hvis du kunne henvise til historier, som er af samme karakter og lige så korte, inden for de sidste to tusind år, vil jeg meget gerne høre det.

Med hensyn til sandhed. Det er en almindelig opfattelse, at forfattere i deres kunstværker fortæller om livet og lader en moral skinne igennem. Selvfølgelig mener de, at det er den store sandhed, som de fortæller om.




(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

minkommentar10kommentar20080719

Er du mod antologier? Det kan ikke være med fornuftige grunde.
Jeg synes snarere, at det er dig, som overvurderer bibelen. Jeg synes, at det er en fordel, at så mange har fortalt på deres måde om Jesus. I det væsentlige er de meget ens, men det viser, at de følte sig frie til selv at fortælle.

Ateister forlanger noget af bibelen, som den ikke vil være. For det første er den ikke én bog, men mange bøger. Og bøgerne, især Det nye Testamente vil videregive et budskab. De første kristne ønskede ikke at bedrive videnskabelig historieskrivning, hvor man neutralt og til mindste detalje beskriver begivenheder. De kristne ville videregive Jesu budskab.





(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

minkommentar11kommentar20080719

Jesus fortalte om Gud på en anden måde end traditionen, som den bl.a. kommer til udtryk i Det gamle Testamente.se link
Han gjorde det f.eks. med ordene: "De gamle har sagt .., men jeg siger jer." De skriftkloge og farisæerne mente, at han med sit budskab talte blasfemisk om Gud, bl.a. ved at kalde Gud far. Det var et ringeagte Gud, at bruge et barns kaldenavn til sin far.

Fundamentalister må have besvær med mange steder i Det gamle Testamente. Der er urimelige love, som vi aldrig ville overholde.

Jeg tager bare et tilfældigt eksempel:
"Dette er de retsregler, du skal fremlægge for dem: v2 Når du køber en hebraisk træl, skal han være træl i seks år, men i det syvende år skal han frigives uden vederlag. "
Det var (eller er det stadig for en fundamentalist) lovligt at holde slaver. Skulle det betyde, at vi har lov til at købe en jøde og holde som slave. Noget positivt er måske, at slaven skulle frigives efter 6 år. Så vidt jeg husker fra min studietid, overholdt jøderne ikke den sidste del af budet.

Med hensyn til det nye Testamente er jeg enig med Luther i at Johannes Åbenbaring er
"noget hø"; jeg tror, at det var det udtryk Luther brugte.

Jeg vil bruge en sammenligning. Når jeg ser en film, danner jeg mig undervejs et indtryk af personerne, og det kan ske, at filmens forfatter eller instruktøren i en scene lader en person gøre noget, som jeg ikke synes passer med det hovedindtryk jeg har fået af personen. Det gør dog ikke, at jeg forkaster hele filmen som dårlig.

På samme måde har jeg dannet mig et indtryk af Jesu budskab, særlig vægt lægger jeg på hans lignelser, men også at han hjalp udstødte. (Egentlig er hans undere også lignelser, dvs de skal fortælle, at alle de folk, som jøderne så ned på, fik Guds accept og hjælp). Det er rigtig, at hvert af evangelierne har deres egen tone, og der kan være sætninger, hvor jeg tænker, at det ikke passer med det hovedindtryk jeg har af Jesus. Jeg tænker, at Mattæus f.eks. er kommet til at lade sin egen opfattelse skinne igennem nogle steder i det han skriver. Det synes jeg er meget menneskeligt og det kan jeg godt bære over med. Jeg har et nuanceret og kritisk billede af det som jeg læser. Det har jeg i øvrigt også med alt andet jeg læser, også videnskabelige artikler.

Jeg kan ikke genkende mig selv i det billede, som ateister tegner af kristne som dumme og ukritiske.

Jeg synes snarere, at ateismen er ufornuftig. Den har samme opfattelse som religiøse fundamentalister, at man enten skal godtage hele bibelen, og dvs. hvert ord, eller intet.

En anden fejl, som både fundamentalisten og ateisten gør, er, at de ikke ser, at bibelen ikke skal tages bogstaveligt.se link)Mange af historierne i bibelen er billeder, som skal fortælle om noget, vi ikke kan formulere i ord.

Jeg er mod fundamentalister, hvad enten de er kristne, muslimer eller videnskabsmænd. De er som regel ufornuftige fanatister. Jeg tror virkelig f.eks. at nogle få muslimer, de såkaldte islamister, har bagtanker, nemlig at få magten og gøre vores liv dårligt. De er kun et fåtal. De fleste muslimer er ærlige troende, som jeg bare er uenige med.

I USA er der mange kristne fundamentalister, men det er meget ufornuftigt at forkaste kristendommen på grund af dem. Vi skal derimod passe meget på dem. Mon ikke det er på grund af sin fundamentalistiske tro, at Bush startede krigen i Irak.



(hvis du ved et tilfælde er havnet her, er det nok bedst du starter ved begyndelsen )

Ved ateister, hvad kristendom er?

Jeg forstår godt at mange også videnskabsmænd er mod fundamentalistiske religiøse,som f.eks. tror bogstaveligt på bibelen, dvs at jorden blev skabt på 7 dage osv.

Jeg synes at videnskabsmænd og mange, som støtter videnskaben, er lige så fundamentalistiske.Jeg ved ikke hvor denne tro på videnskaben kommer fra.

Jeg er ikke videnskabsmand og vil ikke bedømme alle deres teorier, men jeg har i hvert falden grund til at tvivle på de aktive ateistiske videnskabsmænd. Hvis de læser deres egne data, ligesom de læser de data, som kristendommen og kristne udgør, har de et problem.

Jeg er enig i deres kritik af fundamentalister, men det er som om disse videnskabsmænd er blinde.De beskriver i hvert fald ikke min tro. Mon de overhovedet ved, hvad kristendom er.

Det er vel også det letteste at tage en afart af kristendommen og sable den ned.Men jeg håber ikke, at det også er sådan de udøver deres videnskab.

En af mine yndlingssider er http://www.gluefox.com/trov.shtm

Han begynder:En allmän uppfattning idag verkar vara att vetenskapen en gång för alla bevisat att inget övernaturligt existerar, och att endast den som är dum eller okunnig kan tro på Bibelns Gud. Denna åsikt är den förhärskande i massmedia och förs även fram i skolans läromedel, låt vara i mer eller mindre förtäckt form.

Om nu denna åsikt skulle vara korrekt, återstår emellertid några smärre saker att bortförklara: Hur kan det t ex komma sig att ungefär 40 procent av alla forskare i USA tror på en personlig Gud (enligt artiklar i Nature 3/4-97 sid 435 och 23/7-98 sid 313), vilket för övrigt är samma siffra som för hundra år sedan? Har dessa troende forskare sovit under de senaste hundra åren och inte märkt att forskningen bevisat att de har fel? Varför hittar man dessutom den största procenten troende naturvetare bland fysiker och matematiker? Har fysikerna och matematikerna inte förstått konsekvenserna av sina egna teorier, när alla andra tydligen gjort det?!

Forsvar for den kristne tro

Ateister må meget gerne have deres opfattelse. Det har de fulstændig frihed til.
Men ateisters mening om bibelen, Gud og mennesket inspirerer mig til at fortælle om den kristne tro, som jeg opfatter den.

Ateismen har en forkert opfattelse af bibelen. De mener, at den skal være historisk korrekt. De begivenheder, som bibelen fortæller om, skal være sket, og arkæologisk fund skal stemme overens dermed.

Ateismen har en forkert opfattelse af Gud, som dømmende,
og en forkert opfattelse af Jesus, hans ord og hans undere.
Ateismen har en forkert opfattelse af moral. Jesus gav os ikke moral men tilgivelse.

Ateismen har en forkert opfattelse af mennesket, en urealistisk tro på det gode i mennesket.

To radioudsendelser om døden

Jeg hørte to af udsendelserne "apropos" på DR1 i uge 16

I den første talte ateist om døden, dvs. om sig selv.
Han mente, at troende er umodne og naive.

I den anden talte en præst om døende narkomaner og hivsmittede, som hun sad hos. Præsten virkede på mig meget erfaren både med hensyn til menneskers lykke og ulykke og med hensyn til kraften i Guds ord.

En ateist om døden

Jeg hørte en levende ateist i DR1 radio "Apropos" for et par dage siden. Han mente, at det var naivt og umodent at tro på et liv efter døden.
Det var kun for at få trøst at man troede på Gud.
Og det kunne han ikke, bl.a. fordi hans bror havde sagt, at tsunamien i Thailand var Guds straf. De havde haft en længere diskussion om det.
Men han troede på kærlighed, at hans familie ville trøste ham, når han lå for døden.

Ondt sagt: det var som om han kun talte om sig selv. Tænkte han på svage mennesker, som har haft et dårligt liv, og som ikke har nogen kære, der sidder hos dem. Der forekommer vel et rimeligt antal mennesker, som har svigtet andre og er blevet svigtet, og som ikke kan tro på kærligheden

Ateisten fortalte også, at han ville også gerne dyrke sin livsanskuelse ved at holde ateistiske begravelser,
og en af hans begrundelser var, at han havde været til en indremissionsk begravelse,hvor præsten missionerede til de pårørende til den døde ateist, at de kunne nå at omvende sig og tro, inden de selv skulle dø.

Det forstår jeg godt var en meget ubehagelig oplevelse. Men jeg forstår ikke, at ateisten ud fra en enkel indremissionsk præst kan forkaste hele kristendommen.

Ateisten fortalte i øvrigt også om et traffikuheld, han havde været ude for. En af hans veninder var med i bilen og hun død. Selv var han i overhængende livsfare. Bagefter blev han plaget af skyld. Kunne han have gjort noget, så ulykken ikke var sket. Han følte sig skyld i, at hun døde. Det mente han så ikke, at han var. Han må have ment, at den anden bils chauffør bar hele skylden. Men ateisten talte ikke om, hvordan den person skulle kunne leve og dø med det.

Ateister

Når jeg taler om ateisme er det to websteder, nogle avisartikler og nogle radioudsendelser som jeg taler ud fra. Det er nok for generaliserende, at sige at alle ateister er sådan, men da mit formål egentlig ikke er at beskrive ateismen, men derimod kristendommen, håber jeg på forståelse for min metode. Når jeg derfor senere taler om, hvad ateister livsanskuelse er, ved jeg godt, at jeg ikke kender alle ateister.

På mig virker ateister som fanatiske, dvs deres argumenter er følelsesladede og énøjede. De ser kun det, som de vil se. Jeg føler ikke, at de ser i den retning hvor jeg står; de ser i den stik modsatte retning. En ateist kan f.eks. tale om sin bror, som han engang diskuterede med, som mente, at Tsunamien i Thailand var Guds straf, og det får ateisten til at forkaste Gud, men er det ikke i virkeligheden broderens forkerte opfattelse af Gud, som ateisten forkaster, og under det ligger en masse skjulte følelser, som ateisten har mod sin bror. Deraf kommer det forskuede følelsesladede i ateisternes argumenter. De er blevet forulempet af yderliggående kristne og derfor farer ateisten frem kristendommen med stor voldsomhed.

Moral og ateisme

Humanister anser at moralske verdier har sin basis i menneskets natur og erfaringer og at de har forståelse og omsorg for andre som grunnlag. Vi har en naturlig evne til å leve oss inn i andres situasjon som kommer til uttrykk gjennom vår samvittighet og som gjør oss til moralske vesener. sådan læste jeg på den norske hjemmeside for ateister.

På samme hjemmeside står også at ateister bruger "fornuft og erfaring, rasjonell og kritisk tenkning". Hvis jeg bruger min fornuft og erfaring, synes jeg, at det som springer i øjnene med hensyn til mennesker, er deres ondskab. Selv om jeg er kristen, ville jeg være bange for at tale om noget så højt som moral. Men jeg er glad for at der er noget, som hedder tilgivelse. Det er den, jeg lever på.