onsdag den 16. december 2009

Hjælpeløs

Da jeg vandrede over Fakta's parkeringsplads med min indkøbstaske fyldt med varer, så jeg en kvinde køre ind. Jeg så først bilen, så fik jeg øje på kvinden, som var i sin værste alder (over 30). Det var bilen også. Hun havde store rindende bassethund øjne og jeg følte mig som i et dårligt eventyr, men jeg kunne ikke hjælpe hende. Jeg har en ligeså dårlig bil, som altid mangler luft i højre fordæk. Det samme gør jeg, så jeg gik skævt og hjælpeløst fra Fakta.

Glad hund

Jeg købte en øl for at fejre, at jeg lever. Jeg delte den med min kone og min hund, som også kan lide øl. Den blev glad.

Imorges

Kl. 6 stod jeg og vågnede i køkkenet, inden jeg skulle på arbejde, mens jeg tænkte, om det ikke kunne være en god idé at melde sig ind i et munkekloster og slippe for det hele. Men så sagde jeg til mig selv:" Munke skal tidligere op og de har aldrig fri." Måske har de heller ikke en kone.

onsdag den 25. november 2009

Søfolk

En hilsen til alle søfolk i det fjerne.
Dette er ikke morsomt:
Jeg arbejder på en af Danmarks bedste it-virksomheder
Vi har i vores afdeling arbejdet på et system i 3 år
og det er afleveret til kunden. Derfor skal flere af os forlade
afdelingen for at gøre gavn andre steder i virksomheden.
Vores virksomhed er moderne og bruger de mest moderne
metoder til udviklingen af systemer. Undervejs i de
3 år har vores afdeling jævnligt været samlet for at
at blive behandlet, så vi kunne bevare optimismen
og gåpåmodet og klare problemer med humor.

Nu er det stilnet af, for der er ingen moderne metoder,
som foreslår, hvordan de påmønstrede klarer et døende
projekt. Der er flere, som skal forlade os for at
rejse til andre afdelinger i virksomheden. Hvordan klarer
de det, de, som bliver tilbage, og hvordan føler de det,
de, som skal væk. Det er jo en slags sorg. Men det har
ingen moderne virksomheds metoder taget højde for.

Det er som et skib, som er ved at synke. Flere sømænd
og søpiger må forlade skibet. Kaptajnen ser lidt træt
ud og bliver på broen alene, hvor man ikke ved, hvad
han ser forude. Man ved heller ikke, hvilke skibe
de forladende søfolk kommer til. Er der opgaver,
som er elendige, f.eks hvis maskinrummet er så
gammeldags at der ikke er til at være, og at alle på
skibet hellere vil have job i kabyssen.

De som er tilbage på det synkende skib, ved at de aldrig
når i havn. De skal stadig gøre deres job, men de ved
at inden alt er helt færdigt, skal de også forlade skibet.

Mon søfolk trænes i at klare, når de skal forlade deres skib
eller andre skal forlade skibet og de er tilbage med savnet
og må stirre ud over det øde hav.

lørdag den 17. oktober 2009

livslængde

Jeg er 59 år.
Hvis jeg ser på min slægt, har jeg mulighed for at blive 100 år.
Men jeg motionerer ikke. Det giver et minus på 5 år.
Jeg har for højt colestorol tal og gør intet ved det. Det giver et minus på 10 år.
For et år siden begyndte jeg at ryge. Det giver et minus på 30 år, så jeg egentlig skulle være død for 4 år siden.
Jeg har tendens til hjertestop og hår i næsen.
Det ene med det andet. Jeg skulle nok være død inden jeg blev født.

Derfor tager jeg hver dag som en uventet fornøjelse og et uventet besvær.

mandag den 12. oktober 2009

latter

Over for mig på mit arbejde sidder en sympatisk person. Ved siden af mig sidder en sympatisk person, som er over 20 år. Forleden dag fik hun hikke. Jeg sagde til hende: " Jeg troede, at kun børn fik hikke." Hun svarede: "Jeg prøvede at drikke vand, men det hjalp ikke." Jeg foreslog rimelig mange ting, som jeg kunne gøre for at hjælpe hende, og hun kom til at grine. Og pludselig sagde hun:" Nu er hikken forsvundet."

En lille latter letter livet.

torsdag den 24. september 2009

lille

En dværg er et helt menneske i en lille krop.
Jeg er et helt menneske i en lille sjæl.
Mon det kaldes en psygmæ.